Semaphore er en gammel badeby beliggende lidt uden for Adelaide. Efter næsten hundrede års tornerosesøvn er den gamle ferieresort nu ved at vågne op til dåd igen. 

En smagfuld oase
Håndværkere og skiltemagere har kronede dage, mens iderige og forhåbningsfulde unge familier åbner cafeer, gallerier, antik- og brugskunstbutikker, delikatesseforretninger, … you name it. De flytter alle ind i glimrende 1800-tals huse, der blot skal støves lidt af og have frisket malingen op. Country- og badehotelsnostalgien, der i mange år har præget boligindretningen på vores breddegrader, synes nu ankommet som et forsinket lyn til Australien.

 

Semaphores bygninger, butikker, herskabsvillaer og ydmyge arbejderboliger, kirker og skoler står for størstepartens vedkommende i den viktorianske kolonistil, som de i midten af forrige århundrede blev opført i. At kalde det et arbejdende frilandsmuseum er nok overdrevet, men hvor der eksempelvis for ti år siden stod en hel husrække med lukkede og tomme butikker, så er rækken af levende butikker nu igen intakt.

Tingene ændrer sig
Toget fra Port Adelaide på en strækning på bare seks km kommer ikke længere prustende ned midt gennem Semaphores hovedgade for at stoppe ved endestationen ved stranden, og folk promenerer ikke længere i lange kjoler og solparasoller eller er iklædt bolsjestribede hélbadedragter. Federal og Exeter Hotel lejer efterhånden sjældent værelser ud til ferierende farmere fra Flin Flo, men stadig oftere til rygsæksrejsende fra Rotterdam, ligesom enkelte iværksættere har set lyset komme og valgt at satse anderledes.

 

Et stenkast fra stranden har Peter Beroukas renoveret en saneringsmoden ejendom og indrettet en række eksklusive hotellejligheder, Semaphore Blue Apartments, der designmæssigt differencierer sig fra det meste andet i byen. Det er en smagfuld oase og et perfekt afsæt for ekskursioner i de historiske feriebyer, Semaphore og Glenelg, samt til Port Adelaide og delstatshovedstaden Adelaide, der ligger tyve km inde i baglandet.

Man tager en strand…
I midten af 1840’erne var Le Fevre-halvøen, som Semaphore er bygget på, blot nogle sandbanker i en tidevandssump ud for Port Adelaide. Det var Kaurnafolkets jagt- og drømmeområde, og aborigi-nerne levede i fredelig sameksistens med de få europæiske pionerer, men snart begyndte en strøm af tiltag, der kom til at danne fundament for byen.

 

Grundstenen blev lagt i 1851  af en hotel- og teaterdirektør fra Adelaide, der opførte et toetagers hotel på stranden. Ved siden af rejste han en kæmpemæssig flagstang (reklamesøjle), der opfordrede skibsbesætningerne ude i bugten til at indlogere sig på The Semaphore, som det nye hotel blev døbt. Fem år efter byggede delstaten en signalstation, der dels førte protokol med skibene og dels tilbød lodsassistance. Også et telegraf- og postkontor samt en træbro over til Port Adelaide blev bygget. I 1860 anlagde man ud fra stranden en kæmpemæssig fortøjningsbro, der lettede bådtrafikken til og fra skibene på ankerpladsen.

Tidskugletårnet
Ti år senere udvidedes signalstationen med et tårn – et tidskugletårn med en kugle, der hver dag klokken 13 blev droppet fra en mast, hvorved navigatører på skibene ude i bugten kunne synkronisere deres ure (kronometre). Urenes nøjagtighed var af afgørende betydning for datidens måde at navigere på. Semaforer som denne blev i disse år sat op ved store havnebyer over hele verden. Byen Semaphore fik voksende betydning for de op mod tyve sejlskibe, der tit lå forankrede og ventede på at laste hvede og uld inde i Port Adelaide. Forsyninger af enhver art blev fragtet fra stranden ved Semaphore ud til skibene, og hele skibsbesætninger blev sejlet ud og ind.

 

Skure og større huse rejste sig snart af sandbankerne, og formuende forretningsmænd i Adelaide begyndte at flytte ud af storbyen for istedet at bygge herskabsvillaer i nærheden af stranden. Toglinjen, der blev anlagt i 1878, bragte i sommersæsonen tusindvis af badegæster fra Port Adelaide. De badende var kønsopdelt med kvinder på den ene side og mænd på den anden side af bådebroen.

 

Trafikbroen over Port River blev senere udskiftet med en model, der kunne åbnes for skibstrafikken til Port Adelaides inderhavn, men det var pokkers upraktisk og irriterende for Semaphore, at man afbrød vandforsyningen til byen, hver gang et skib skulle passere. Man løste problemet ved at byg-ge et vandtårn, som stadig står, hvor det blev bygget. I dag er vandtårnet ombygget indvendig og udgør en noget aparte privatbolig.

Eneste i verden
Og det er netop det interessante ved Semaphore. At badebyen ser ud som et stykke elektrisk legetøj, der på et tidspunkt løb tør for strøm og blot ventede på at blive fundet og isat nye batterier. Nu snurrer det hele igen. Den gamle biograf fra 1920, Wondergraf Picture Palace, rullede sin sidste film over lærredet i 1976, men er nu genåbnet som Odeon Star Cinema med tre fuldt fungerende biografsale.

Strandpavillonen og danserestauranten, Maris Palace, der i de brølende tyvere swingede med på Gatsby-bølgen, stod i en lang årrække lukket, tom og forfalden, men blev renoveret i slutningen af 1990’erne og er nu genåbnet som Semaphore Palais Hotel & Function Centre. Pariserhjulet fra 1928 – Australiens største – kører stadig om sommeren, mens det gamle posthus er ombygget til lægehus.
Politistationen, der fra første klitrække kunne holde øje med løjerne på stranden, lukkede i 1966, men blev 30 år senere bragt tilbage til værdighed og hedder nu Cafe Saltwater, selvom det næppe er det, de serverer. Bag cafeen står arresthuset endnu, som de indsatte forsøger at glemme det.

 

Et af de smukkeste bygningsværker i den lille by er Semaphore Road nr. 14, der åbnede i 1884 som Mekanisk Institut. Den pompøse bygning tjente senere som teater og koncertsal, men blev i midten af 1990’erne renoveret og er nu kommunebibliotek. Semaphore Hotel var den første pub i hovedgaden, når man kom fra stranden, og sådan er det stadig, nu 150 år senere. Træpaneler og messingbeslag i ”Sembaren” er de samme, og værelserne på første sal med fælles bad og køkken er istandsatte men også de samme.

Sådan kan man blive ved, hvilket en lokal guide da også gør på rundvisninger i byen hver søndag. Nutidens indbyggere i Semaphore har hver morgen nogle smukke efterladenskaber at stå op til, og hvis jeg er heldig at få tildelt et liv mere, vil jeg vælge at bo i Semaphore – den eneste by i verden, der bærer det navn. Den statelige herskabsvilla, Rhiador, lige ud til stranden er til salg, og der er ik-ke langt til bådebroen og de blå krabber.

Vidste du at
En semafor er en signalmast med ”flag eller arme”, der i forskellige stillingskombinationer viser en aftalt besked. En semafor kan også angive bogstaver og tal og kan kaldes en ”visuel telegraf”. Brugtes tidligere til styring af bl.a. togtrafikken. Første semafor blev opført i 1833 i Greenwich, England

Info
Hver søndag er der byrundvisning med afgang fra biblioteket kl. 15. Tilmelding anbefales.

Nærmeste turistkontor er Port Adelaide Visitor Information Centre. Her fås også brochuren ”Explore the Semaphore”.
www.semaphoresa.com.au

Anbefalet logi: www.semaphoreblue.com.au

 

Begivenhedskalender:
Semaphore Carnival - December/januar
Greek Day Festival - Januar
Man Alive Festival – Marts
International Kite Festival - Marts
Semaphore Road Street Fair - November