Et museumbesøg forbindes normalt med en passiv rolle, men på det nationale filmmuseum, Screen Sound Australia (nu National Film and Sound Archive), i Canberra bliver man aktivt inddraget. 

Overraskende attraktion
Investeringen skulle hurtigt vise sig at være alle pengene værd, for her var nævnt attraktioner, som man ellers ikke finder. Bogen førte os også hen til The National Film and Sound Archive i McCoy Circuit i Canberra.

 

Af teksten fremgik det, at Australiens hovedstad naturligvis byder på en masse museer og gallerier, men ikke et eneste blev nævnt ved navn. Til gengæld blev det pointeret, at man ikke måtte snyde sig selv for den oplevelse, det er at besøge The National Film and Sound Archive. Det fik mig til at spærre øjnene op, for arkiver er sjældent det mest sexede, man kommer ud for, og aldrig før havde jeg set et arkiv nævnt som en turistattraktion. Med baggrund i branchen var det én af de ting, der måtte opleves på Australiensturen.

 

Som sagt så gjort. The National Film and Sound Archive stod øverst på listen i Canberra. Vi ankom kort efter åbningstid og gik ind i den meget store bygning, lidt usikre på hvad oplevelsen egentlig ville bestå i, men en meget venlig dame i receptionen spurgte, om vi ikke ville ind til den gratis biografforestilling, der snart ville begynde. Det måtte vi jo hellere, nu det var et film- og lydarkiv, vi besøgte. Men ikke noget med at gå ind i salen - alle biografgængere måtte vente i forhallen.

Totalteater
Pludselig blev der uro henne ved indgangen. En ung fyr i hvid kittel og med kasket, en trappestige over skulderen og med en værktøjskasse i hånden begyndte at fumle rundt ovre ved døren ind til salen. Han lignede en håndværker, men viste sig at skulle forestå de næste tre kvarters oplysende underholdning og blev ansvarlig for noget, der næsten udviklede sig til totalteater. Ikke blot fik vi en masse at vide om udviklingen i australsk film fra de første stumfilm over introduktionen af lyd til moderne australsk film. Særlig vægt lå der på at fortælle om tidlige australske film, og der blev vist længere udsnit af en stumfilm om den kendte australske landevejsrøver, Ned Kelly.

 

Det var her, totalteateret kom ind i billedet, for publikum blev inddraget i processen med at skabe lyd til stumfilmen. Min opgave var bl.a. at slå to stykker træ sammen, når der blev skudt på lærredet. Jeg var nu ikke ene om opgaven, for i filmen skød adskillige personer stort set hele tiden, så et større antal publikummer udrustet med træstykker havde nok at se til et stykke tid. De andre lo ad os og vores forsinkede reaktionsevne, men deres tid skulle vise sig at komme!

Strømper som lyddæmpere
Efterhånden nåede vi frem til lyd på film, og her blev vi også på forbilledlig vis introduceret til alle de tekniske og praktiske vanskeligheder, der var med at lave ordentlig lyd som f.eks. at finde passende mikrofoner, der ikke blot sikrede lydkvaliteten, men også lod sig transportere eller skjule under optagelsen. Og endelig spørgsmålet om gengivelse af lyd i salen, når man nu ikke havde en volumenknap at dreje på. Min rejseledsager blev kaldt op som offer, og på et tidspunkt var det af med sko og strømper – strømperne skulle nemlig bruges som lyddæmper i højttaleren i biografsalen. Og sådan fortsatte de muntre indslag.

 

Efter denne enestående og meget underholdende introduktion til australsk filmhistorie blev vi lukket ud i arkivets særudstillingslokale, hvor der blev vist en udstilling om de første australske film optaget af private. Også et spændende emne, men måske ikke helt så fængende som det, vi lige havde oplevet. Efter en halv times tid trak den velassorterede arkivbutik, inden vi skulle videre på vores tur i Canberra.

 

Australia Motoring Guide havde ret: Besøget i The National Film and Sound Archive var en enestående oplevelse; noget som vi talte meget om senere og stadig tager frem, når talen falder på den første tur Down Under.

 

 

Vi præsenterer
Jørgen Dieckmann Rasmussen er formand for Canadisk Amerikansk Venskabsforening i Danmark. Hans professionelle liv tilbringes bl.a. på Byarkivet i Esbjerg og hans interesse for kulturhistorie fornægter sig ikke.