Private skoler
Næsten 50% af de australske elever går i private skoler med variende betaling. Avisen Sydney Morning Herald gennemførte for nylig en undersøgelse af skolebetalingen. Den viste, at en beløb, som er sat til AU$ 3.000 om året pr. barn, slutter på ca. AU$ 65.000. Det skyldes alle de ekstraudgifter, som kommer til i form af bøger, uniform, ekstra undervisning, betaling til kemiundervisning, hjemkundskab, musikundervisning, udflugter, teaterbesøg med mere og hertil kommer evt. omkostninger til logi.

 

Offentlige skoler
Man betaler ikke for undervisningen i public schools (de offentlige skoler), men det koster at købe skoleuniform både til den daglige påklædning og til idrætstimerne. Ligeledes skal man købe alle hæfter og skriveredskaber samt betale for alle udflugter og teaterbesøg osv. Hvis man som forælder ikke er tilfreds med at sende sine børn i skole, kan man vælge at klare undervisningen hjemme. Man modtager så prøver udformet centralt, som børnene skal gennemføre, og i slutningen af skoletiden skal de overhøres og gå til eksamen afholdt af undervisningsministeriet.

 

Der findes jo også børn, som bor meget isoleret, og hvor forældrene vælger ikke at sende dem på kostskole. Disse børn kan indskrives på School of the Air under forudsætning af, at der findes en voksen, som er kvalificeret til at hjælpe eleverne med opgaverne, og at man har adgang til en computer eller en radio. Dette gør det ekstra svært for urbefolkningens børn at kunne deltage i undervisningen, da de bor mest isoleret.

57 km til skole
Vores to børn, Ellen og Aron, har her i deres første år i Australien gået i public school, der ligger ”just around the corner”. Først kører vi ca. 12 km til en korsvej, hvor vi møder skolebussen ca. kl. 7.50 hver morgen. Derefter kører de yderligere 45 km med bus til Bombala, et tættere bebygget område med ca. 1.000 indbyggere. De er fremme ved skolen ca. kl. 8.40. Skoledagen begynder kl. 9.00 og slutter 15.25 for alle årgange.

 

Aron har netop afsluttet 6. skoleår på Bombala Primary School, som har omkring 150 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse. Ellen har afsluttet 8. klasse i Bombala High School, som har ca. 350 elever i klasserne 7. - 12. Skoleåret i New South Wales har fire semestre. Hver er på ti uger efterfulgt af to ugers ferie ud over sommerferien, som er på fem uger.

Belønning og straf
På high school starter man altid med fællessamling. Alle elever sidder i lange rækker på gulvet og får information fra skolens ledelse og lærere. Skolen er ren for grafiti på nær nogle få bittesmå ord. Derimod er ”kasketproblemet” og tyggegummityggeriet det samme som i Sverige. Eleverne må ikke sige ”du” til deres lærere, men siger Mr, Mrs eller Ms før efternavnet. Der findes et belønnings- og afstrafningssystem med grønne, gule og røde kort, som uddeles af lærerne. Opfører man sig godt, får man et grønt kort. Efter et vist antal grønne kort, får man et diplom. Efter et vist antal diplomer får man rektors udmærkelse. Opfører man sig derimod dårligt, får man advarsler i form af gule kort og tilsidst et rødt kort, hvilket betyder udelukkelse fra undervisningen og/eller skolen i det antal dage/uger, som rektor bestemmer.

 

Imidlertid sidder respekten for lærerne ikke i titel eller straf, men i en gensidig forståelse lærere og elever imellem. I løbet af den uge, jeg besøgte skolen, kunne jeg se, hvordan teenagerne skiftede opførsel afhængig af lærer og fag. Hverken bedre eller værre end i Sverige trods uniform, titulering og belønnings-/afstrafningssystem.

Fagene på high school 
Der er fem obligatoriske fag: Engelsk, geografi, historie, matematik og videnskab. Dertil kan man højst have tre tilvalgsfag i et skoleår. Afhængig af, hvad lærerne på skolen kan tilbyde, kan det være it, sløjd, hjemkundskab, drama, musik, billedkunst, sprog, biologi, kemi, fysik, natur- og dyrekundskab. Det er også muligt at få sine tilvalg opfyldt pr. korrespondance via f.eks. open high school i Sydney mod ekstra betaling naturligvis. Religionskundskab findes ikke på skemaet, men hvis rektoren ønsker det, kan kirken komme ind på skolen og undervise i kristendomskundskab. Det er frivilligt, og forældrene skal spørges først.

 

Uvidenhed om omverden
I geografi og historie læser man stort set kun Australiens geografi og landets (hvide) historie. Nu forstår jeg bedre, hvorfor australierne i almindelighed har så ringe viden om deres omverden. Ingen eller ringe kundskab om andre religioner, ingen eller ringe begreb om verdenskortet og ringe kendskab til verdenshistorien med undtagelse af alle de krige, som Australien har været aktiv deltager i.

 

Eftersom vi bor i et område med meget landbrug, er det naturligt, at eleverne lærer noget om plante- og dyrepasning. Skolens facade ser ud som en hvilken som helst anden institution - en typisk skolebygning fra 1970’erne. Bagved findes både drivhuse, beplantninger og fårestald med får og lam samt kostald med køer og kalve. I forrige semester kom Ellen hjem med tre kyllinger, som hun havde passet og plejet på skolen. Det var timing, eftersom ræven havde taget et par af vores høns.

 

Antallet af computere på skolen imponerer. Undervisningsministeriet sørger for, at skolerne har mange og fine computere, som udskiftes hvert tredje år. Fra i år indføres nationale prøver i it-kundskab.

 

Primary school
I primary school er der samling hver anden fredag. Der indledes med nationalsangen, og bagefter uddeles diplomer i opførsel, og man kårer månedens aussie. Klasserne plejer at vise noget arbejde frem og/eller synge en sang. De elever i primary school, som møder inden 8.50 om morgenen, må pænt sidde på bænkene ude i skolegården og vente til klokken ringer. Forestil jer min overraskelse, når elever endda i sjette klasse faktisk sidder der pænt og venter. Dem, som ikke har hat eller kasket, må ikke være ude i solen og lege, men skal holde sig under det store tag, som dækker en del af skolegården.

 

Indsamlinger i et væk
I skolerne er der til stadighed en evindelig indsamling af penge til renovering af skolen eller som i primary school, der byggede en ny fin legeplads. Men desværre må børnene ikke lege derude i det fine vejr, for pengene rakte ikke til det skyggenet, som er nødvendigt. Så nu må der gang i en ny indsamling. Man arrangerer boder og loppemarkeder i et væk. Det er ganske trættende. Noget andet trættende for os svenskere er madpakkerne, som skal smøres hver dag. Vi er jo vant til, at børnene får serveret et næringsrigtigt varmt måltid hver dag på skolen.

 

Som nyuddannet lærer i NSW bliver man af undervisningsministeriet placeret i en stilling, som man dernæst skal udfylde i tre år, inden man kan ønske eventuel forflytning. Det er ikke sikkert, at ministeriet efterkommer ønsket, og så må man pænt blive der nogle år mere. Placeres man f.eks. til at undervise på femte klassetrin, så skal man undervise denne årgang i alle år fremover, eftersom lærerne kun har en klasse i løbet af et år. Som skoleleder skal man være på samme sted i fem år, inden man kan ansøge om forflytning.
 
Ved ansættelsessamtaler ved statslige institutioner som bl.a. skolen findes der færdige spørgsmål udarbejdet af ministeriet. Disse skal anvendes, og ansættelsesudvalget skal være sammensat af to personer fra arbejdspladsen, en fra fagforeningen (ca. 20% af australierne er fagligt organiserede) samt en borger i kommunen. De skal mødes inden interviewet og gennemgå spørgsmålene samt ringe til to af de tre referencer, som man skal oplyse i sin ansøgning.

Fri fra skole
Og nu er det så sommerferie, og vi får en pause fra den formelle og bureaukratiske skoleverden. Når australierne holder fri, forsvinder det formelle. Så kastes alle titler af, og man indtager en meget afslappet attitude. De er et campingelskende folk, som drager ud i skov og bush med telt og campingvogn af alle slags for at slappe af, grille og drikke øl.

 

Det er let at køre rundt i Australien. Man mødes af imødekommende ”G’day mate. How are you?” over alt - i storbyen såvel som i den mindste lille flække. Med ekstra vand og brændstof kan man køre langt væk fra turistfælderne. I alle de små byer findes rene og pæne offentlige toiletter, og der er rastepladser overalt. For dette grillelskende folk findes der el- eller gasgrills ved de større veje og udmærkede små bålpladser ved de mindre ”highways”. Der findes ingen ”allemansrätt” som i Sverige, men derimod findes der rigtig mange nationalparker med fine vandrestier og dejlige naturcampingpladser.

Info
Læs mere om School of the Air på www.assoa.nt.edu.au. Iøvrigt kan man læse om hver stats og territoriums uddannelsessystem på nettet. Det er blot at taste ”education” og navnet på staten eller territoriet, som man er interesseret i at læse mere om.

 

Vi præsenterer:
Svenske Margaretha Janstad har nu boet et år på slægtsfarmen Knockalong i Snowy Mountains i NSW sammen men sin mand og to børn. I Sverige arbejdede Maggie som lærer, og hendes faglige interesse for skolen fornægter sig ikke.