På åndeløs krokodillesafari og berigende bushwalk i Australiens øverste højre hjørne tæt på Great Barrier Reef.

 

 

Regnskoven møder revet
Vi befinder os på en enestående plet på kloden. Helt præcist på en biflod til den store Daintree River på Cape York-halvøen i Australiens nordlige Queensland. Hvor den 110 mio. år gamle tropiske regnskov vælter ud over kanten af kontinentet for at spejle sin top i Koralhavet. Ganske få hundrede meter ude under havoverfladen ligger Great Barrier Reef som en stor levende organisme, opbygget af havpolypper gennem mere end 10.000 år.

 

Der sejlede vi ud i går, hvor vi skiftevis dasede på båddækket og snorklede rundt i overfladen af det krystalklare vand, mens vi med uforbeholden undren betragtede den undersøiske verden nedenunder. Blandt de hundreder af sære og kulørte fisk var der ikke mange, der havde lighed med dem i den hjemlige køledisk, men jeg genkendte en pilrokke og en haj fra bøger og tv. Hajerne var vel højst en meter lange og bevægede sig som sportsvogne i vandet, mens jeg forsøgte at ligne alt andet end et led i deres fødekæde.

 

Ældgammel regnskov
Siden jeg som barn hørte om det mærkelige næbdyr, der er et lille australsk pelsdyr med fuglenæb og andefødder, har jeg drømt om Australien – dette mærkelige land, der for 15 mio. år siden knækkede af superkontinentet Gondwana og udviklede sit eget enestående og forunderlige dyreliv. Endelig er jeg her. Fløj via Sydney til Cairns, lejede en bil og kørte hundrede km nordpå ad én af verdens smukkeste kystveje, Captain Cook Highway til ferieresortet Port Douglas. Nærliggende Mossman lever stadig delvis af den sukkerrørsproduktion, der fødte byen for godt hundrede år siden, og herfra er der blot en spytklat til verdens næststørste regnskov efter Amazonas. Daintree og Cape Tribulations regnskove er til gengæld en del ældre end sin sydamerikanske fætter.

 

Tankevækkende tur
En tidlig morgen hentes jeg ved hotellet sammen med en lille håndfuld turister af Eddie Bird, aboriginer og bushwalk-guide, som tager os på en lærerig studietur ind i Daintree National Park. Junglen er mørk og varm som – beklager udtrykket – en moders skød, men ligheden ligger lige for. Den oldgamle regnskov består nemlig af mange oprindelige plantearter, der er tipoldemødre for vore dages flora. Selvom vi befinder os i troperne, gror der på højereliggende plateauer antarktiske bøgetræer, op til 20 m høje og 8 m i omkreds. Disse træer er planteverdenens dinosaurer, efterkommere fra skove som dækkede Australien, dengang kontinentet var en del af Gondwana. Træernes fantastiske rodsystem overlevede istiden for 18.000 år siden, og de efterkommende træer, der skød op fra de urgamle rødder, tilpassede sig det gradvis varmere klima.

 

Modsat min barnelærdom fra Anders And er underskoven ikke ufremkommelig. Kun faldne træer og mindre planter befinder sig i jordhøjde, mens større vækster skyder i vejret for at deltage i kampen om det livgivende dagslys. Højt oppe danner trækronerne et lysegrønt loft, der ikke lukker meget sollys igennem. Traditionelle jordbundsplanter som bregner og orkideer har på ejendommelig vis fundet rodfæste i fjerdesals højde, og vilde vinranker og andre epifytter hænger som lianer ned fra trækronerne.

Naturligt laboratorium
Vidste du for eksempel, at lianer vokser ”med uret” ned ad stammerne, og at bregner selv skaber muld til deres eksistens? Eller hvad med denne? Kvælerfigentræet er en parasit, der begynder sit spæde liv højt i et værtstræ. Når figenplanten har rigtig godt fat, sender den et netværk af rødder ned omkring værtstræets stamme og ender med at kvæle sin vært. Når værtstræet er dræbt og rådnet, står figentræet tilbage som et skelet med et hulrum i midten. Disse gittermast-lignende figentræer kaldes også for katedralfigen.

 

Andre ejendommelige plantevækster lokker medicinalindustri og videnskabsfolk ud af deres laboratorier til junglen, hvor de bevæger sig rundt med kloge miner og tager prøver af planter og rødder. Queenslands regnskove er hjemsted for 156 arter krybdyr, 49 forskellige arter frøer, 310 fuglearter og 81 pattedyr deriblandt små, træklatrende kænguruer. Aldrig har jeg på så kort tid lært så meget om så interessante ting.

 

 

På kanten af civilisationen
Nord for Daintree River, der krydses med en lille bilfærge, er der kun uasfalterede veje, som i regntiden kræver køretøjer med træk på alle fire poter. Nationalparkerne ligger i en perlerække langs hjulsporet hele vejen op til Cape York, Australiens nordligste spids, men der er ikke mange pubber eller anden civilisation undervejs. Læsere skal nu ikke forledes til at tro, at regnskoven er forbeholdt videnskabsmænd, vildmænd og backpackere. I området fra Cairns til Daintree River er infrastrukturen nøje programmeret til turisme: Der er 9.000 hotelværelser, næsten 2.000 ferielejligheder, 3.500 vandrerhjemssenge og campingpladser med plads til mere end 7.000 enheder.

Undertegnede boede kongeligt med krokodillefri swimmingpools på henholdsvis Treetops Hotel i Port Douglas og Heritage Lodge i Mossman. Farvestrålende fugle ledsagede morgenmåltidet, mens overvejelserne ofte drejede sig om, hvorvidt jeg gad forlænge oplevelseslisten eller alternativt tilbringe formiddagen på en kridhvid strand i skyggen af en kokospalme. Samme scene udspilledes også på feriens sidste dag, hvor overvejelserne nu mere gik på, om der overhovedet var noget, der var værd at tage tilbage til Danmark efter.