Kamelen er på vej til at få sin renæssance i Australien. Ikke så livsvigtig som tidligere, men som et værdifuldt indslag såvel i turistindustrien som inden for den animalske produktion. Samtidig er den voksende kamelbestand en trussel mod det australske landskab.

Kamelerne slippes fri
Da bilen for alvor holdt sit indtog, gik omstillingen hurtigt, og hele arbejdsstyrken af kameldrivere blev fritstillet. Den berømte togstrækning mellem Adelaide og Alice Springs, The Ghan, som har sit navn fra de førnævnte afghanere, minder om en svunden tid og en heroisk indsats for at udvikle Australiens indre. Kamelerne, som man nu ikke længere havde behov for, blev sluppet fri og begyndte hurtigt at vokse i antal. Snart blev de betragtet som skadedyr af de fleste farmere, fordi de ødelagde indhegninger og konkurrerede med tamdyrene om vand. Som en konsekvens heraf skød man kamelerne, så snart chancen bød sig. Det betød, at kamelerne blev ualmindeligt sky, og selv i dag med flere hundrede tusinde kameler i Northern Territory er det meget svært at komme på nært hold af dem.

 

Overdreven fare
New Haven Station, der ligger 150 km nordvest for Alice Springs ved Tanami Desert Road, er et af de få steder, hvor kamelerne har været fredet gennem lang tid pga. et forskningsprojekt. Ejendommen er blevet overtaget af den australske ornitologiske forening for at blive omskabt til et fuglereservat. På længere sigt regner man med at fjerne kamelerne - hvordan det så end skal ske i praksis. I det øvrige Northern Territory smutter kamelerne væk som skygger så snart, de hører biler eller ser en unaturlig støvsky i horisonten. Derfor er rejsehåndbøgernes advarsler om kamelkollisioner noget overdrevne.

Nye anvendelsesområder
Det var først i løbet af 1980’erne, at indstillingen til kameler begyndte at blive noget mere positiv. Kamelen blev efterhånden en turistattraktion såvel i Alice Springs som på forskellige badesteder. Eventyreren Robyn Davidsons berømte bog ”Tracks” om en kamelrejse tværs over Australien vakte stor opmærksomhed. Samtidig kom der gang i eksporten af kamelkød til de stadigt mere velstående arabiske lande. Senere i 90’erne blev kamelkød mere efterspurgt dels takket være turisternes lyst til at smage denne fremmedartede kødtype og dels under indflydelse af den madkultur, som fulgte med indvandrere fra middelhavsområdet. Specielle kødtyper som kænguru, emu, krokodille, vandbøffel og kamel blev pludselig ”in” på gourmetrestauranterne.

 

Kamelpolo og -væddeløb
Flere virksomheder ved Alice Springs tilbyder i dag forskellige former for kamelsafari. Hvert år tiltrækker kamelvæddeløbet, Lions Camel Cup, sig stor opmærksomhed, ligesom kamelpolo også er blevet populært. Desuden er aboriginerne begyndt at holde kameler i visse af de områder, som de har generhvervet retten over. Med en konsekvent udviklingsstrategi vil kamelhold med biprodukter som f. eks. mælk til helsemarkedet kunne udvikle sig til et lukrativt og økologisk bæredygtigt erhverv for den oprindelige befolkning

Trussel mod naturen
Et mere dystert fremtidsperspektiv er, at kamelbestanden er på vej til at eksplodere i antal, pga. fraværet af naturlige fjender som løver og hyæner. Kamelen kan ende med at blive lige så ødelæggende for de tørre områder, som kaninen tidligere var det for mere nedbørsrige egne. Miljøforkæmpere har allerede advaret om, hvordan kamelflokke forstyrrer sjældne biotoper i naturreservater. Flere steder forsøger man nu at genskabe den oprindelige fauna og flora ved at eliminere alle vildheste, vildæsler, kameler, geder, bøfler og kvæg.

 

Tikkende bombe under miljøet
Reaktionen blandt miljøforkæmperne er fuldt forståelig, når man tager i betragtning, hvor drastisk alle indførte arter har påvirket det australske landskab. Det er en udfordring at opnå et rimeligt kompromis mellem økologiske og økonomiske interesser. En total udryddelse af kameler er hverken teknisk eller økonomisk muligt med de enorme arealer, der er tale om. Kamelernes nuværende udbredelsesområde fra Little Sandy Desert i vest til Channel Country i øst og fra Lake Argyle i nord til Nullarbor Plains i syd er et pænt lille stykke jord på 5 mio. km2, dvs. ca 2/3 af Australiens areal. Læg dertil et ekstremt vanskeligt tilgængeligt terræn med tusindvis af klitter og en sparsom ørkenvegetation som skabt for kameler at gemme sig i. Derfor findes der heller ikke noget pålideligt skøn over kamelbestanden, blot kvalificerede gæt på et antal omkring 600.000 individer. Med en formodet årlig tilvækst på mindst 10% er det en tikkende bombe under miljøet, som snarest bør detoneres.

 

Vi præsenterer
Hugo Berch arbejder som miljøkonsulent og driver samtidig landbrug på sin egen gård. Han brænder for økoturisme og har gennem sit arbejde deltaget i mange projekter bl.a. i Australien. Hugo Berch sidder i bestyrelsen for Australian New Zealand Friendship Society of Sweden.