Dagen efter lander vi i Port Hedland lufthavn, ca. 1.500 km nord for Perth, og mødes af 35 graders varme og en luftfugtighed på 60. Unægtelig et klimaskift. Næste dag kører vi i en skøn, men meget forslugen Toyota Landcruiser mod Karijini National Park. Det er en ret øde strækning ad en fint asfalteret vej. Meget smuk. Store vidtstrakte områder med buske og græs. Gule akaciebuske langs vejkanten skinner gyldent i solen i flot kontrast til den røde jord, og ind imellem er der spredt store røde bunker af klipper og sten.

 

Karijini er speciel på den måde, at alle de fantastiske kløfter og vandfald er store sprækker ned i jorden. Man ser oftest ned i en 100 m dyb kløft med vandfald og indbydende dybblå klippepools. Vi slår teltet op på campingarealet inde i nationalparken og har selskab om natten af tre andre telte.

 

Vi når stort set alle kløfterne, den ene mere fantastisk end den anden, og slutter af med Handrail Pool. For at komme dertil må vi vade. Kløften snævrer ind, og til sidst går vi i selve vandløbet. Pludselig står vi ved en stor sø omkranset af stejle klipper. Hvis man vil bade, skal man fire sig ned ad et reb til søen. Og det vil vi - i krystalklart vand!

 

Langs jernbanen
Vi kører ud til Tom Price, hvor vi hos Hamersley Iron får tilladelse til at køre ad ”jernbanevejen” til Dampier. Den 300 km lange grusvej følger jernbanesporet, og vi møder verdens længste tog på 2,4 km med 226 vogne. Et imponerende langt tog med to lokomotiver foran. Vi kører turen på en søndag – og er faktisk helt tilfredse med, at der ikke er store lastvognstog, for efter Millstream er der et langt stykke, der går gennem et klippeområde, hvor vejen bestemt kun er ensporet, meget ujævn og uden rabat. Det er svært at forestille sig, hvordan to biler skal kunne passere hinanden. Ellers er vejen faktisk fin. Grusvej og ganske vist med flere vandløb, man skal passere, men bestemt næsten bedre holdt end mange af de offentlige veje.

 

Fremme i Dampier har vi havudsigt fra teltet. Havet er lunt og fint. Vi spiser på byens stort set eneste restaurant, som viser sig at servere det mest fantastiske seafood.

 

Perlebyen
Vi kører videre med Greyhounden fra Port Hedland til Broome, hvis Chinatown er meget forskellig fra andre ”chinatowns”, vi har set i større byer. Her er flere gader med masser af små forretninger, restauranter og ikke mindst perleforretninger. Man er ikke i tvivl om, hvad Broome er berømt for. Her er virkelig alt, hvad hjertet begærer af smykker med perler og perlemor – hvis ellers pengepungen er i orden!

 

For at komme rundt er det nødvendigt at have bil, så vi lejer en lille firehjulstrækker i fem dage og oplever bl.a. Willie Creek Perlefarm, Krokodilleparken, de 120 mio. år gamle dinosaurfodspor ved Gantheaume Point og endelig Cable Beach. Denne fantastiske strand, som vi falder pladask for.