Næste del af eventyret er en booket tur over seks dage ad Gibb River Road. Nu er vi kommet til boab-træernes land. Her er det ene mere fantastisk udseende træ efter det andet, og vi ser selvfølgelig også fængsels-boab-træet ved Derby. Ved Windjana Gorge stifter vi bekendtskab med Devonian Reef, hvor vi er på ”krokodillejagt” med lommelygter om aftenen – vi kan se de røde øjne lyse i vandet. Det er de samme krokodiller, som vi svømmede sammen med om eftermiddagen – jo, det er sandt! Der lå en krokodille på klippen og en i vandet 3 - 4 m fra, hvor vi svømmede… Ganske vist ferskvandskrokodiller, men alligevel.

 

Vi havde en fantastisk guide (Eddie) på turen. Han underholdt os hver aften omkring lejrbålet med historier om Australien, aboriginere, krokodiller, geologi m.m., mens dingoerne hylede i nærheden. Hver dag nye oplevelser, nye kløfter med vandfald og pools og nye udfordringer. Som regel skal vi vade gennem vand, vandre over klipper eller svømme over en dyb flod for at kunne opleve det hele. Det er ikke altid helt enkelt, som da vi skal svømme over en flod for at komme ind i Manning Gorge. Hvis kameraet skal med her, skal man svømme med det i en plastikpose over hovedet. Erik klarer det, mens jeg har nok at gøre med at få transporteret vandflasken og mig selv over vandet. Turen ind i området til vandfaldene er alt besværet værd. Her er ganske enkelt storslået.

Uforglemmelige oplevelser
Sidevejene til Gibb River Road er de værste, og vi er taknemmelige for, at vi har chauffør på. Vi skal bl.a. til Mitchell Falls, men kommer kun lidt nord for King Edward floden. Vejen forsvinder en gang imellem i store revner og huller. Vi er det første turselskab dette år, der skal denne vej, og desværre er vejen ikke blevet repareret endnu efter regntiden. Vores Eddie kender området som sin egen bukselomme, og vi ser en del klippemalerier, som ikke er at finde i turistbrochurerne. Det er de specielle Wandjinafigurer bl.a. med ansigter uden mund og en sort ring rundt om hovedet.

 

Overalt ser vi nye og spændende buske og træer, der kan bruges til mange nyttige formål. Og fugle er her i massevis, fra små finker i fine farver, beeeaters med lange tynde halefjer og rovfulge. Vi ser traner, jabiru-storke, sorte kakaduer og et utal af hejrer. En dag ser vi en frilled lizard (firben) med sin store fine ”halskrave”, og vi havde stor ”fornøjelse” af myrerne – både de grønne, de store brune og de helt små. Jo, naturen er tæt på, når man om aftenen ruller sin swag ud og forsøger at sove under den mest fantastiske stjernehimmel, hvor Mælkevejen og Sydkorset skinner om kap, og hvor man er heldig at se flere stjerneskud.

Fiskeri overvåget af ørne
Vi ender i Kununurra, og dagen efter tager vi på en sejltur på Ord River, hvor der lever ca. 5.500 ”freshies”, og senere på et cruise på Lake Argyle, der er Australiens største indsø. Søen producerer strøm bl.a. til diamantminen af samme navn, og der sendes vand op til et stort område med frugtplantager længere ude mod kysten. Vi hyrer en lokal fisker til en tur på øvre Ord River. Målet er barramundifiskeri. Og sikken dag! Erik fanger seks ”barras” på 55 - 74 cm. Flotte sølvskinnende og kampivrige fisk. Imens er der gratis underholdning af op til fem ørne af gangen lige over hovedet på os. Det er hvidbrystede ørne og brune glenter, der leger. Ørnene holder til i et stort boabtræ på en høj ved bredden og bliver hele tiden generet af de to glenter.

 

Omgivet af klipper
Vi slutter rejsen i Western Australia med en tredages tur i Bungle Bungle (Purnululu National Park). Vi er et lille hold på seks personer i en blå jeep, der skrumler ind til nationalparken ad en meget besværlig vej. Alt bliver rystet løst. Endnu en gang bliver vi fascineret af et storslået landskab. De bikubeformede rød- og sortstribede runde klipper er lige så enestående, som beskrivelserne påstår. Vi ser små pelsede ghostbats, en vandleguan og masser af palmer i dalene og i revner og sprækker langt op af klippevæggene. I Echidna Chasm bliver vi meget små mellem de 100 m høje klipper, hvor der kun lige er plads til, at man kan gå igennem, og i regntiden løber her faktisk en flod.

 

Ved Cathedral Gorge er det tydeligt, hvordan solcreme er en forurenende faktor i disse små fine pools. Der ligger en tynd oliehinde på vandoverfladen, og inde i den store pool er vandet helt grønt og ulækkert. På bare 10 dage med badende turister får man dette skræmmende resultat. Undervejs tilbage til Kununurra punkterer bilen så eftertrykkeligt, at dækket brænder sig fast på akselen og næsten er umuligt at få af. Derfor bliver det mørkt, inden vi når byen. Undervejs ser vi kontrollerede afbrændinger af store områder. Det ser dramatisk ud med lange tunger af ild ind over bushen mod den stjerneoverstrøede himmel.