Henriette Hjort
Rejseerfaring:
Australien: New South Wales, Queensland, Northern Territory, Western Australia, Tasmanien, Victoria.
New Zealand: North & South Island
USA: Californien, Florida, Hawaii, Montana, Rocky Mountains, New England.
Interesser: Natur & dyreliv, Udendørsliv, Møde de lokale, Sol & strand
Min store lyst til at rejse stammer fra min barndom, hvor jeg sammen med mine forældre rejste meget og fik set og oplevet meget af verden: bl.a USA, Australien, Asien og mange steder i Europa.
Siden har jeg selv rejst en del og første gang, jeg skulle afsted, var jeg ikke i tvivl; det skulle være Australien, der skulle opleves. Mødet med landet, dets befolkning, den storslåede natur og alle seværdighederne gjorde et stort indtryk på mig, og jeg ville slet ikke hjem igen!
Efter et par år tog jeg afsted igen, denne gang for et helt år med et working holiday visum i bagagen. Jeg startede med at rejse gennem Thailand og Malaysia for derefter at tage et smut til Australien, inden jeg nåede min destination: New Zealand.
Med et arbejdsvisum i hånden fik jeg en masse værdifulde og uforglemmelige oplevelser og fik mulighed for at opleve landet på en helt speciel måde. Den smukke natur er jo også noget helt særligt, hvor man næsten kan finde alle landskabs typer. På min vej hjem nåede jeg 2 skønne uger på Fiji.
Min seneste rejse var i 2004, hvor det blev til flere oplevelser i Australien og New Zealand, men jeg er jo slet, slet ikke færdig med at rejse og bliver det nok aldrig!
Jeg har været ansat hos MyPlanet siden 1. februar 2005.
Med venlig hilsen,
Henriette Hjort
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com