USA - kort & godt
USA er et kæmpestort land, som selv uden Hawaii og Alaska breder sig over fire tidszoner. Størstedelen af indbyggerne (ca. 290 mio.) bor i byerne i den østlige og vestlige del af landet, og selv om storbyerne fylder meget i vores mentale landskab, så er det nationalparkerne, især i det vestlige USA, som får mange til at vende tilbage igen og igen.
Fra kyst til kyst
Det er en god ide at begrænse sig, når man skal til USA. Koncentrer dig om et område eller en storby. Hvis dette er din første rejse til USA, så regn med, at det ikke bliver den sidste. Hivs du denne gagn ikke får en stor nok bid af The Big Apple, så tag en større eller anden næste gang.
Fakta
USA består af 50 stater og District of Columbia.
Areal: 9.629.091 km2 (ca. 218 gange større end Danmark)
Befolkning: 290 mio.
Hovedstad: Washington D.C.
Største by: New York
Nationaldag: 4. juli
Højeste punkt: Mount McKinley i Alaska (6.194 m)
Laveste punkt: Death Valley i Californien (86 m under havets overflade)
Største sø: Lake Michigan
Største stat: Alaska
Mindste stat: Rhode Island
Længste flod: Mississippi-Missouri (6.021 km)
Afstand fra øst til vest: 4.500 km
Læs mere:
Klimaet
USA har det hele, også når det gælder vejret. Arktisk klima i Alaska og tropisk på Hawaii, og alt derimellem i staterne mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Lange varme somre i langt de fleste stater, og i det sydvestlige USA bliver det endda ekstremt varmt, f.eks. er gennemsnitstemperaturen i Death Valley 47 grader i juli måned!
Vejret i forårs- og sensommermånederne er langt mere behageligt, og der er desuden den fordel, at der er færre turister. Florida, Hawaii og Californien er stater, som året rundt byder på et solrigt klima.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com