Timm Vladimir og Katrine Engberg har udgivet rejsebog fra deres tur jorden rundt
Kæresteparret Katrine Engberg og Timm Vladimir virkeliggjorde i 2005/2006 en gammel livsdrøm og rejste jorden rundt sammen. De hev det nok så berømte stik ud på hver deres karriere i underholdningsbrancen – Timm fra sit job som tv-vært på TV2, Katrine på sine teaterengagementer som danser og koreograf – lejede huset ud, solgte bilen og drog afsted ud i verden.
Der findes syv verdenshjørner
I et år tilbragte de hver dag sammen, 24 timer i døgnet, på en rejse gennem destinationer som Australien, New Zealand, USA og Canada. De camperede det meste af tiden, boede i telt og sov under stjernerne i verdens afsides ødemarker.
Der blev afprøvet grænser undervejs. Parret fik testet deres udholdenhed på lange bjergvandringer med tunge rygsække i regnvejr, levede i perioder afsondret og primitivt og havde pludselig ingen anden identitet end den rejsendes. De klatrede på klippevægge, hikede i bjørneterritorier, river raftede ned ad vandfald, drev kvægflokke til hest og brændemærkede bisoner.
Undervejs viede de en del af deres tid til at skrive (Katrine) og tage billeder (Timm) og skrev rejseartikler til diverse danske og internationale magasiner samt til MyPlanets hjemmeside. De har nu sammen åbnet firmaet Globaleye, som leverer tekst og billeder til blandt andet bladet Cover og desuden samarbejder med MyPlanet, Hilton og Max Havelaar/FairTrade.
Nu har de, i samarbejde med MyPlanet, skrevet bogen ”Der findes syv verdenshjørner”, som handler om deres rejse; om eksotiske destinationer, om at leve primitivt og om at forlade sin hverdag og tage springet ud i det ukendte. Og om for alvor at tilbringe tid med den, man elsker.
Der findes syv verdenshjørner
224 sider og farve illustrationer
Tekst: Katrine Engberg
Foto: Timm Vladimir
Design: Julie Lysbo
Udgiver: MyPlanet Multimedia
ISBN: 87-90660-06-4
Vejledende udsalgspris kr. 249
Køb den i MyPlanet Shop,
Klik her! Netop nu har MyPlanet en
intropris på kr. 200.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com