Selv om man er skrækslagen for at få hovedet under vand, kan man godt overvinde sin skræk og gennemføre et femdages dykkerkursus ved Great Barrier Reef.

 

Anden dag var ikke meget anderledes end den første. Sidst på dagen havde vi den skriftlige eksamen, som jeg kom igennem, og bagefter kunne jeg ikke helt finde ud af, om det var godt eller skidt, da der nu ikke længere var en undskyldning for at låse mig inde på mit dejlige, sikre hotel.

Tredje dag var der tidlig afgang fra Cairns til Great Barrier Reef. De næste tre dage var om bord på ProDives båd sammen med 30 entusiaster. Vi var otte ”ufaglærte”, tre snorklere og fem instruktører, mens resten om bord var certificerede dykkere.

 

Vi fik tildelt vores tomandskahytter og fik morgenmad, og der blev holdt informationsmøde om dagens indhold - og så gik turen mod revet. Det skal lige tilføjes, at det er en god ide at medbringe søsygepiller. Det blæste meget, og i løbet af de tre timer til vores første stop, kom brækposerne i brug.

 

Alle prøver klaret
Vi otte kursister havde de næste to dage to dyk om dagen, og vi skulle nu øve os på 12 meters dybde. Der var igen flagren i min mave og rysten på hænderne under vandet, når maske eller regulator skulle tages fra ansigtet og genplaceres. Det skal dog nævnes, at selv om jeg var skrækslagen, følte jeg mig ganske tryg. Min instruktør havde et øje på hver finger og hjalp mig hver gang, jeg skulle udføre en øvelse, som hun vidste, jeg var usikker på.

På fjerdedagen om eftermiddagen var vi otte kursister endelig certificerede dykkere. Der var bifald fra alle om bord, og vi fik at vide, at vi ikke længere behøvede følgeskab af en instruktør på fremtidige ture ned i dybet - på samme tid en både skræmmende og fantastisk tanke!

 

Vi besluttede, at vores første ”rigtige” dyk skulle være samme aften, når det var blevet mørkt. Eftersom vi ikke havde prøvet at dykke i mørke og heller ikke var ferme med et kompas, fik vi heldigvis to instruktører med. Fisk sover også om natten, så det var begrænset, hvad der var af liv, men det var utroligt spændende at svømme rundt i mørke med en lommelygte og oplyse omgivelserne uden at blænde de stakkels sovende dyr.

 

Nysgerrigheden vinder
Indtil da havde jeg ikke rigtig forstået, hvorfor mine holdkammerater var så begejstrede efter hvert dyk. Når vi kom op, snakkede de om alle de ting, de havde set, og spurgte mig, om jeg også havde set havskildpadden, kæmpemuslingen eller ”Nemo”-fisken halvt gemt i søanemonen? Det kunne jeg kun ryste på hovedet til, for al min tid under vandet var gået med at koncentrere mig om at trække vejret roligt, holde øje med min ”dykker buddy” og tænke på næste øvelse.

 

Men endelig på femte dagen - kl. 6.00 om morgenen - da vi for første gang skulle ned uden en instruktør og uden at skulle tænke på en øvelse, fik jeg øjnene op for den fabelagtige verden, der er ”down under”! Det var fantastisk! Min ”buddy” skulle praktisk talt hive mig op af vandet. Denne gang kunne jeg tale med om de fire havskildpadder, hajen, ”Nemo” og de mange farvestrålende koraller samt fisk, som jeg endnu ikke kender navnene på. Der ligger en fantastisk verden så tæt på, og det er bare at strække hånden ud og røre, hvis man tør. Det var en meget mere intens oplevelse end at ligge i vandoverfladen og snorkle. Nu forstod jeg!

 

Til alle, der har en lille drøm eller har en eventyrer gemt i sig, kan jeg varmt anbefale et dykkerkursus. Til dig, der er lidt nervøs - eller meget, som jeg selv var - kan jeg kun sige: Hvis jeg kan, kan du også!