Dag 1 mødte vi op til udstyrsinspektion. Vi var syv deltagere og tre guider, hvoraf den ene var med som lærling. I alt syv fra Australien, en fra New Zealand og os to danskere. Alle vores ting blev spredt ud på gulvet og gennemgået meget nøje. Det betød, at deodoranten og shampooen ikke kom med… Guiden mindede os om, at vi jo selv skulle bære det!

 

Vi blev introduceret til fænomenet: ”Minimum impact bushwalking”. Det betyder, at man som vandrer skal blande sig så lidt som muligt i naturen. Er der mudret på stien, skal man gå gennem det – går man udenom, gør ham bagefter det sikkert også, og pludselig er stien blevet dobbelt så bred, og en masse planter blevet ødelagt. Man skal selvfølgelig tage al affald med ud igen og undlade at fodre dyrene.

 

Handsker midt om sommeren
Vi gik turen i november, der jo er sommertid i Australien, og jeg regnede med, at temperaturen nok ville være over 20 grader på Tasmanien. Det var den også. Endda langt over nede i Launceston, men oppe i bjergene var det en helt anden sag. Når vi camperede om aftenen, fandt vi ofte huer og handsker frem for at holde varmen.

 

Det er yderst vigtig at have det rette udstyr med. Til gengæld får man en fantastisk oplevelse. Vi nød den flotte, uberørte natur, det rige dyreliv og de rare mennesker, vi fulgtes med. En oplevelse, vi aldrig glemmer!