Rocky Mountaineer - dag 2
I Kamloops sner det stort set aldrig, men da vi vågnede denne morgen, var det hvidt udenfor - og det dalede stadig ned fra himlen. Jeg tror, at vi er forfulgt af snevejret….
Kl. ca. 8:00 var der atter afgang med toget. Bussen læssede os af lige ved siden af Rocky Mountaineer. Den røde løber var rullet ud – og togpersonalet stod pænt og tog i mod os. I dag var der 24 vogne og ca. 350 personer med toget. Grunden til, at der i dag var flere vogne end i går, er, at samme dag som der afgår et tog fra Banff, afgår der også et tog fra Jasper. De mødes så i Kamloops, hvor de bliver hægtet på hinanden for at følges til Vancouver.
Landskabet var fantastisk – det var meget anderledes end i går. Til at starte med kom vi forbi mange små landbrug. Senere kørte vi langs Fraser River, der er British Columbias længste flod. Snevejret forsvandt – og det blev grønnere og grønnere.
Vi kørte bl.a. forbi ”Hell’s Gate”. Her er kløften 180 meter dyb, mens Fraser floden snævrer ind til kun 34 meter. Man byggede i 1944 en ”lakse-trappe” for at hjælpe laksen over dette kritiske punkt. Ca. 2 mio. laks skal igennem denne indsnævring på ca. 18 dage, når der er ”store lakseår”. Det svarer til, at der kommer 19.000 laks igennem i minuttet. VILDT...
Det var en oplevelse for livet at køre med dette pragtfulde tog. Det er absolut ikke sidste gang – næste gang vil jeg dog foretrække, at det er om sommeren…
Tekst og foto: Birgit Sørensen, MyPlanet
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com