Sitemap
      
 
Print    Tilbage
© By Fredrik Pettersson, MyPlanet
Tongariro Crossing
Efter en regnfuld nat vågnede vi op tidligt lørdag morgen. Den store dag var kommet - vi skulle på Tongariro Alpine Crossing! Vi var noget skeptiske, for vi havde nemlig fået at vide, at der kun var 5% chance for, at turen kunne gennemføres pga. vejret.

HELDIGVIS fik vi grønt lys til at kunne gennemføre turen,  så med stor glæde hoppede vi i vores efterhånden slidte vandrestøvler og på med hue, vanter og fleece. Vandflaskerne blev fyldt til randen, og det høje humør og spænding i maven havde allerede plantet sig i os - vi var spændte som små børn ved juletid!
 
Hjemmefra havde vi valgt at tage en guidet tur for at få det mest optimale ud af turen. Kl. 7.15 hentede vores guide Stew os på hotellet. Inden afgang sørgede han for, at vi alle var pakket så godt ind som muligt, og hvis ikke havde han noget ekstra varmt tøj til os. Han havde ligeledes sørget for madpakker, frugt og slik, som senere viste sig at være guld værd. Han introducerede os også for sneøkse og pigsko, som vi ville få brug for senere på turen.



© By Fredrik Pettersson, MyPlanet

 
Af sted gik det så, og ja... INGEN ord kan beskrive, hvor smuk den tur var! Vi har alle set mange smukke steder på vores mange rejser, men det her var simpelthen noget, der slog benene væk under os alle sammen. Memorykortet i kameraet blev hurtigt fyldt, for det var simpelthen umuligt at passere alle de smukke steder uden at tage billeder. Vi fik nærmest ondt i kinderne af at smile og grine så meget, for det var da bare lykken!
 
Endelig kom det stykke, hvor vi skulle gå med økse og pigsko! Det var en helt speciel oplevelse, som ingen af os havde prøvet før! Det føltes nærmest som om, vi skulle til at bestige Mt Everest. Sneen knitrede, solen stod på, og opad det gik - wauw, det var fedt og eventyragtigt! Da vi nåede toppen, var der stadig kun at sige WAUW og endnu mere WAUW! Og ja - der er koldt på toppen, men pragtfuldt var det.
 
Da vi havde vandret i ca. 4 timer, satte vi os på nogle sten for at nyde vores madpakker. Solen varmede vores ansigter, mens sneen reflekterede strålerne, og det prægtige Mt Doom så på - det havde jo før haft besøg af i hvert fald een dansker, nemlig Viggo Mortensen, da "Ringenes Herre" blev optaget der. Kunne dette bliver bedre? NEJ!!!!
 
Vi talte ikke vores skridt, men efter 19 km og 8 timer, med ømme ben og måske et par kilo lettere, havde vi endelig gennemført Tongariro Alpine Crossing, og det var dejligt at kunne sidde ned og få et  velfortjent hvil og en kold øl sammen med vores guide. Vi kunne vist ikke være mere taknemmelige over denne dag -og ikke mindst heldige - fordi vi havde oplevet så smuk og unik en tur.
 
Læs mere om denne fantastiske vandrerute: klik her
 
Britta, Charlotte, Fredrik, Martin og Rikke, MyPlanet. 


MyPlanet Nørregade 51 7500 Holstebro Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 36 98 91 20 MyPlanet Falkoner Allé 1 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 33 55 75 00 dk@myplanet.com
 
Vi anbefaler
Hike & Drive
Hike & Drive
En rejse, der kombinerer en kør-selv-tur (4WD) med vandreoplevelser. Du oplever ukendte sider af New...
Tlf.: 70 12 50 11 - E-mail: dk@myplanet.com
 
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 795
  MyPlanet is part of TUI Travel PLC. an international leisure travel company based in the United Kingdom.