Sitemap
      
 
Print    Tilbage
© By Bente Hammer, MyPlanet
Bo et par dage på en lodge
Det er ingen overdrivelse at påstå, at new zealandsk gæstfrihed ingen grænser kender. Det vil alle, der har besøgt New Zealand, skrive under på. Det gælder ikke mindst, hvis du bor et par dage på en lodge.
 
Ordet "lodge" betyder lille hus eller hytte og giver associationer til isoleret beliggenhed, naturskønne omgivelser samt fordybelse og forkælelse. Det er da også en meget rammende beskrivelse af de new zealandske lodges. De befinder sig som regel i kategorien med fire eller fem stjerner, men du vil opdage, at new zealænderne er rigtig gode til at gøre luksusoplevelsen afslappet og ligetil. En anden ting, der nemlig er karakteristisk for de new zealandske lodges, er værterne. Værtsparret får dig til at føle dig hjemme, så snart du træder ind af døren. På en lodge bliver gæsten nemlig en ven!
 
Der er lodges, hvor gourmetoplevelserne fylder meget, andre hvor det er naturoplevelsen, der er det vigtigste, eller muligheden for at vandre eller fiske. 
 
Vælger du at bo på en lodge i stedet for hotel på f.eks. en kør-selv-tur, så gør det mindst to nætter ellers får du ikke mulighed for at prøve de ture/aktiviteter, som mange lodges tilbyder. Hvis du synes, det virker dyrt at bo på en lodge, skal du huske, at et eller flere måltider og forskellige aktiviteter som regel er inkluderet, og ikke mindst at det er en helt unik oplevelse.



© By Bente Hammer; MyPlanet

Hvis turen går til Coromandel
Halvøen Coromandel ligger små to timers kørsel øst for Auckland og er stadig et lille uopdaget paradis for de fleste. Maureen og Colin Gilroy kom her i en del år for at fiske, mens de boede i nærheden af Taupo, men besluttede sig så for at flytte hertil primært på grund af et dejligt klima stort set uden frost. De første år gik med at bygge Colleith Lodge, der ligger højt på en skråning med udsigt over havnen i Tairua og videre ud over Stillehavet. Gæster fra mange verdenshjørner har nydt godt af Maureens og Colins gæstfrihed, og nu var det så blevet min tur.

Den første aften nåede jeg ikke længere end til serveringsdisken i det kæmpemæssige køkken, der klart signalerede, at her bliver der lavet mad med både hoved og hjerte. Jeg kom direkte fra en hel dag i naturen og nød den kølige hvidvin, hjemmedyrkede oliven, spændende oste og snacks, der var alt andet end de traditionelle smagsoplevelser, man kan købe sig til. Maureen havde en veninde på besøg, og snakken gik lystigt. En new zealandsk hverdag, som man normalt ikke får indblik i, rullede forbi som en film. Vi fik vendt mange ting - og Maureen gik i mellemtiden igang med at lave aftensmad og kommenterede fra gryderne.


© By Bente Hammer, MyPlanet


© By Colleith Lodge

Næste morgen, da jeg trak gardinerne fra, åbenbarede der sig den flotteste udsigt, og samme udsigt kan nydes sammen med morgenmaden på patioen. Der var dækket op på et imponerende langbord - i øvrigt ét som Colin selv har lavet - og det veldækkede morgenbordet var ikke blot et måltid, men en æstetisk nydelse. En dejlig start på en dag, hvor der var bushwalking i Karangahake Gorge på programmet, men jeg glædede mig nu allerede til at komme tilbage til endnu en nat på Colleith Lodge.
 
Tekst & foto: Bente Hammer, MyPlanet
 
Hvad koster det?
En overnatning på Colleith Lodge koster fra kr. 1.150.
Prisen er pr. person i dobbeltværelse og inkluderer morgenmad og drinks/snacks før middagen


MyPlanet Nørregade 51 7500 Holstebro Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 36 98 91 20 MyPlanet Falkoner Allé 1 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 33 55 75 00 dk@myplanet.com
 
Inspiration
Wilderness Lodge Arthur's Pass
Wilderness Lodge Arthur's Pass
Lodgen ligger midt i Arthur's Pass National Park med naturoplevelserne lige uden for døren.
Tlf.: 70 12 50 11 - E-mail: dk@myplanet.com
 
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 795
  MyPlanet is part of TUI Travel PLC. an international leisure travel company based in the United Kingdom.