Australien fra nord til syd
Denne rejse tager dig med igennem Australien - fra det tropiske nord, igennem den røde ørken til de tørreste og varmeste områder i hele Australien og videre til Adelaide i delstaten South Australia. Det er en rejse, hvor du får den australske outback ind under huden, fordi der overnattes i telt en del nætter, og fordi der næsten hver dag er indlagt kortere vandreture. Det er en rejse, der henvender sig til dem, der gerne vil være aktive, og som lægger mindre vægt på det komfortable.
16 dage fra kr. 21.905
Prisen er pr. person og baseret på, at to personer rejser sammen.
Sådan forløber rejsen
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 3: Darwin
Du lander tidligt om morgenen i Darwin, hvor der naturligvis er sørget for, at du kan checke ind på hostellet ved ankomst, så du kan få pakket ud og eventuelt få dig en formiddagslur. Resten af dagen bruges til afslapning eller sightseeing.
Overnatning på The Cavenaugh.
Dag 4: Mary River
I dag begynder den første af de to guidede ture, der udgør en stor del af oplevelserne i denne rejse. Der er maks. 16 personer med på 3-dages turen, som koncentrerer sig om nationalparkerne Kakadu og Litchfield, og som indeholder rigtig gode vandreoplevelser, f.eks. ved Jim Jim Falls og Barramundi Gorge. Du kan desuden glæde dig til tre dage i selskab med en passioneret australsk guide, der kender alt til området.
De første naturoplevelser får du i Litchfield National Park, der især er kendt for sine kæmpemæssige termitboer og mange vandfald.
Kakadu National Park er et storslået vildmarksområde med "billabongs", regnskov, mangrove og eroderede bjerge, og de store vådområder er tilholdssted for rigtig mange fugle, f.eks. ved Mary River Wetlands. Der er krokodiller i alle vandløb i Kakadu, og du kommer på et "croc cruise" og får mulighed for at spotte de frygtindgydende saltvandskrokodiller.
Overnatning i telt ved Point Stuart Wilderness Lodge.
Dag 5: Kakadu
Der er mange fine eksempler på aboriginale klippemalerier i Kakadu National Park, og efter at have set klippemalerierne ved Ubirr Rock står der vandring på programmet. Du bliver belønnet med en flot udsigt og en forfriskende dukkert i en "rock pool".
Overnatning i en permanent teltlejr i Kakadu National Park.
Dag 6: Darwin
Der bliver brug for 4-hjulstrækket på ruten til Jim Jim Falls og Twin Falls. Det siger lidt om hvilke eventyrlige naturoplevelser, der venter denne dag. Også turen tilbage til Darwin, hvor turen slutter, er en naturoplevelse.
Overnatning på The Cavenaugh i Darwin.
Dag 7: Alice Springs
Du tager afsked med det tropiske nord og flyver til Alice Springs i det centrale Australien, hvor røde farver sætter kulør på landskabet.
Overnatning på Haven i Alice Springs.
Dag 8: Ayers Rock/Uluru
Efter en enkelt overnatning i Alice Springs skal du være klar til en ny guidet tur. Denne gang er det en 6-dages tur fra Alice Springs til Adelaide, og på denne tur sørger guiden for, at du får oplevet outbacken fra mere end en side.
Du bliver hentet på hotellet i Alice Springs tidligt om morgenen. Turen går først til Kings Canyon, der er en af de mest spektakulære kløfter i den røde ørken. Efter at have udforsket klippelandskabet køres der til teltlejren ved Ayers Rock/Uluru. Dagen slutter omkring lejrbålet, og netop aftenerne omkring lejrbålet er noget af det, du vil huske bedst. At sidde under stjernehimlen i et af Australiens mest øde områder og mærke outbacken på krop og sjæl er måske den oplevelse, der sætter de største spor.
Overnatning i permanent teltlejr.
Dag 9: Ayers Rock/Uluru & the Olgas/Kata Tjuta
Dagen begynder tidligt, for du må ikke gå glip af solopgangen ved Ayers Rock/Uluru. Ayers Rock/Uluru er et af aboriginernes mest hellige steder, og derfor skal man undlade at bestige monolitten. Du kommer på en tur rundt om Ayers Rock/Uluru, der er ca. 9 km i omkreds, og det er et rigtigt spændende alternativ. Der er meget at fordybe sig i og opleve undervejs - aboriginernes myter, huler og klippemalerier. Der bliver også tid til at besøge the Cultural Center, der giver en god introduktion til Anangu-folket, som er dem, der officielt ejer nationalparken.
Eftermiddagen tilbringes ved the Olgas/Kata Tjuta, der betyder "mange hoveder" og er 36 runde, røde småbjerge. Du følger vandreruten Valley of the Winds til Karingana Lookout. Denne dag ser du også solen gå ned over Ayers Rock/Uluru.
Overnatning i permanent teltlejr ved Ayers Rock/Uluru.
Dag 10: Coober Pedy
I dag venter en forholdsvis lang køretur til Coober Pedy i delstaten South Australia. Coober Pedy, der tegner sig for 80% af verdens opalproduktion, ligger i et af de tørreste og varmeste områder i Australien. Temperaturen sniger sig let op på 50 grader om sommeren, og derfor er størstedelen af indbyggerne gået under jorden og har indrettet sig i gamle opalminer, "dug outs", hvor temperaturen er konstant og behagelig. I Coober Pedy er der både kirke, butikker og hoteller under jorden - og du kommer naturligvis også til at overnatte under jorden.
Dag 11: Rawnsley Park Station
Videre sydpå med Stuart Highway til Flinders Ranges National Park. Rawnsley Park Station ligger syd for nationalparken og er en typisk australsk fårestation. Her kan du på en autentisk måde opleve, hvordan livet leves i outbacken. Rawnsley Park Station er i øvrigt beliggende med en smuk udsigt til Wilpena Pound Ranges.
Overnatning på Rawnsley Park Station.
Dag 12: Parachilna
Dagen tilbringes i Flinders Ranges National Park, som er en stor naturoplevelse I dette enestående landskab er der mange aboriginale klippemalerier og gode chancer for at se både kænguruer og emuer. Du ser bl.a. Wilpena Pound, der er et stort plateau med form som et amfiteater og omkranset af 1.000 m høje bjerge. Du kommer også til Parachilna Gorge nord for nationalparken og slutter dagen the "aussie way" med BBQ.
Overnatning i Parachilna.
Dag 13: Adelaide
En af dagens første oplevelser er Yourambulla Caves, hvor der er er mange aboriginale klippemalerier, og længere sydpå venter en vandretur ved Alligator Gorge. Du kommer gennem den smukke Clare Valley, inden du ankommer til Adelaide, hvor turen slutter.
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide.
Dag 14: Adelaide
En dag i Adelaide til at nyde storbyen og til at shoppe.
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel.
Dag 15: Afrejse fra Australien.
Dag 16: Ankomst til Danmark.
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| |
| Fra kr. 21.905 | 16. august - 7. december 2008 |
| Fra kr. 23.305 | 8. december - 15. januar 2009 |
| Fra kr. 21.905 | 16. januar - 31. marts 2009 |
|
Fra 1. april og frem - ring og hør om pris.
Prisen inkluderer
- Flyrejse, København - Australien t/r med Qantas Airways
- Flyskatter
- Indenrigsstrækning, Darwin - Alice Springs med Qantas Airways
- Tre overnatninger på The Cavenaugh i Darwin
- Tre dages tur med engelsktalende guide til Kakadu National Park og Litchfield National Park inkl. alle måltider og overnatning i permanente telte
- En overnatning på Haven i Alice Springs
- Seks dages tur med engelsktalende guide fra Alice Springs til Adelaide inkl. alle måltider og overnatning i permanente telte/moteller
- To overnatninger på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide
- Administrationsgebyr
Tillæg
- Evt. indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com
Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com