Australien rundt som backpacker
Backpackers har som regel mere end fire uger til rådighed, når Australien skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt. Vi ved af erfaring, at det er godt at have nogle faste holdepunkter på rejsen rundt i Australien samtidig med, at man har frihed til at improvisere. Hvordan det kan gøres, giver vi et bud på her.
Fra kr. 31.590
Prisen er person og baseret på, at to personer rejser sammen.
Det er oplagt at begynde i Sydney. Når du er mæt af storbyoplevelser, kan du starte rejsen rundt i landet. Du får frihed og fleksibilitet med et buspas, og dette forslag giver ideer til, hvor du kan stoppe, blive nogle dage og tage med på guidede ture. Da det er et rejseforslag med fleksibilitet, skal du være opmærksom, at ikke alle overnatninger er inkluderet i prisen.
Uge 1: Sydney
Afrejse fra Danmark og ankomst til Sydney. Det er godt at planlægge i hvert fald de første overnatninger hjemmefra, og her har vi inkluderet tre overnatninger på Wake Up Hostel i Sydney, men det vil være oplagt at blive længere i Australiens største by.
I Sydney har vi inkluderet tre forskellige aktiviteter:
Bridge climbing på Harbour Bridge Heldagstur til Blue Mountains National Park Guidet cykeltur rundt i Sydney
Uge 2: Langs østkysten Buskortet "Aussie Highlights" dækker hele Australien undtagen delstaten Western Australia og inkluderer de største byer og attraktioner. Du skal afsætte min. 32 dage til at køre de ca. 12.900 km, men selvfølgelig helst mere. Eneste begrænsning er kortets gyldighed på 365 dage, og at du kun kan rejse i en retning.
Tag buskortet i brug, når du er mæt af storbyoplevelser i Sydney. Turen går nordpå, og langs kysten er der mange små byer og strande, der frister. Bliv f.eks. et par dage eller mere i Byron Bay - et af de bedste steder at surfe.
Uge 3: Dejlige øer
Fraser Island er en af de øer, du bare SKAL opleve. Det gøres bedst ved at tage med på en guidet tur, og her har vi inkluderet en 2-dages tur. Du bliver hentet på dit hostel i Hervey Bay og tilbringer de næste dage på verdens største sandø. Turen foregår naturligvis i 4-hjulstrækker, for her på øen er vejene kun hjulspor i sandet, men du kommer også til at vandre, f.eks. til Lake Wabby og gennem Wanggoolba Creek til Pine Valley. Største oplevelse er måske overnatningen i telt, kun 400 m fra 75 Mile Beach.
Uge 4: På krydstogt
Øgruppen The Whitsundays er et af de mest vidunderlige områder i Australien. 74 små og store øer ligger spredt med rund hånd i et himmelblåt hav og er oplagt til et krydstogt. Det bliver om bord på den charmerende norske skonnert "Coral Trekker" fra 1939. 3-dages krydstogtet begynder/slutter i Shute Harbour. Undervejs bliver der rig lejlighed til at snorkle og dykke og til at bruge dine "sømandsfærdigheder". Du kommer naturligvis i land på nogle af de smukke øer og oplever bl.a. den smukke Whitehaven Beach på Whitsunday Island.
Uge 5: Cairns
Cairns er udgangspunkt for alle tænkelige oplevelser. Det kan være ture til den den tropiske regnskov, til højlandet vest for Cairns og naturligvis til Great Barrier Reef. Eller hvis der skal være mere fart over feltet - river rafting, mountainbiking, sejlads i havkajak og ballonflyvning. Fitzroy Island og Green Island kan nås på dagsture fra Cairns, og hvis du ikke allerede har et dykkercertifikat, kan du tage et dykkerkursus her i Cairns. En uge er ikke spor for meget i Cairns, og heller ikke når man tænker på, at det er en by, hvor backpackers sætter hinanden stævne. Vi har inkluderet en heldagstur til Daintree National Park.
Du skal vide...
Uge 6 - 7: Darwin Du er nu kommet til The Top End - til det allernordligste Australien og til den mest fantastiske natur. Darwin er den eneste større by og udgangspunkt for ture til nationalparkerne Kakadu, Litchfield og Nitmiluk. Vi har inkluderet en 3-dages tur, hvor du oplever naturen i to af nationalparkerne på en aktiv måde - du får i hvert fald brug for vandrestøvlerne. Turen går først til Litchfield National Park, som især er kendt for sine mange vandfald og kæmpemæssige termitboer. Senere oplever du Mary River Wetlands - og sikkert også krokodillerne - på en sejltur og ser urgamle aboriginale klippemalerier, som guiden gør meget nærværende. Det siger sig selv, at der er rigtig mange naturoplevelser i Kakadu National Park, der dækker et areal på 20.000 m2, og på denne tur får du de absolut bedste. Du kan også glæde dig til to overnatninger i telt under en mørk stjernebesat himmel kun omgivet af naturens lyde.
Uge 8: Den røde ørken
Fra det grønne tropiske nord til den røde ørken i den centrale del af landet. Alice Springs ligger som en oase i det øde og tørre landskab, og efter et par dage i byen er du sikkert klar til en 3-dages tur, der inkluderer de største higlights i området - Ayers Rock/Uluru, The Olags/Kata Tjuta og Kings Canyon. Igen en tur i selskab med en guide, der kender alt til området, og en tur med et aktivt element.Du får en rigtig outback-oplevelse, da der overnattes i telt i permante teltlejre.
Uge 9: Adelaide
Sælerne soler sig på stranden. Koalaerne sidder højt oppe i eukalyptustræerne. Echidnaerne er på jagt efter insekter. Pingvinerne laver parade morgen og aften. Overalt er der kænguruer og wallabies. Nej det er ikke en zoologisk have, men Kangaroo Island syd for Adelaide i delstaten South Australia. Du oplever øen, der også har særprægede klipper, masser af bush og dejlige strande, på en 2-dages tur fra Adelaide.
Uge 10
Via Melbourne er du igen tilbage i Sydney.
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| Fra kr. 33.290 | 1. juli - 15. august 2008 |
| Fra kr. 31.890 | 16. august - 7. december 2008 |
| Fra kr. 32.990 | 8. december - 15. januar 2009 |
| Fra kr. 31.590 | 16. januar - 31. marts 2009 |
Fra 1. april og frem - ring og hør om pris.
Prisen inkluderer
- Flyrejse, København - Australien t/r med Qantas Airways
- Flyskatter
- Tre overnatninger på Wake Up Hostel i Sydney
- Cykeltur med guide i Sydney
- Bridge Climb på Sydney Harbour Bridge
- Heldagsvandretur med guide til Blue Mountains (inkl. frokost)
- Buspasset "Aussie Highlights"
- To dages tur til Fraser Island inkl. alle måltider og overnatning i telt
- Krydstogt med "Coral Trekker" inkl. tre overnatninger, alle måltider og leje af snorkeludstyr
- Heldagstur til Cape Tribulation og Daintree National Park inkl. frokost
- Tre dages tur til nationalparkerne Kakadu og Litchfield inkl. alle måltider og overnatning i telt
- Tre dages tur til "The Red Centre" inkl. alle måltider og overnatning i telt
- To dages tur til Kangaroo Island inkl. alle måltider og overnatning på motel/hotel
- Administrationsgebyr
Tillæg
- Evt. indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com
Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet insp
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com