Sitemap
      
 
Print    Tilbage
© By Echidna Walkabout
I selskab med kænguruer og koalaer
Denne rejse koncentrerer sig om det sydøstlige Australien, og selv om det er et af de tættest befolkede områder i Australien, er det en tur, hvor du kan være sikker på at opleve landets særprægede dyreliv og komme til områder, der ikke er så kendte. Rejsen betår primært af forskellige guidede ture og inkluderer ud over de mange naturoplevelser også storbyerne Adelaide, Melbourne, Sydney og Brisbane.

25 dage fra kr. 32.590
Prisen er pr. person og baseret på, at to personer rejser sammen.
 
Sådan forløber rejsen
 
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
 
Dag 2:Mellemlanding i Østen.
 
Dag 3: Adelaide
Ankomst til Adelaide, der er hovedstaden i delstaten South Australia. Byens centrum er som anlagt med en lineal og er omgivet af store grønne parker. En slentretur i byen er sikkert, hvad du har behov for efter en lang flyvetur.
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide.
 
Dag 4: Barossa Valley
Mere end 60% af Australiens vin bliver produceret i South Australia, og man skal ikke langt uden for Adelaide, før man er omgivet af vinmarker. Denne dag kommer du med på en heldagstur til Barossa Valley, der er et af de kendte vindistrikter. Den guidede tur inkluderer besøg og vinsmagning på vingårde, der regnes blandt de bedste i South Australia. Du bliver hentet/afleveret på hotellet. 
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide.
 
Dag 5: Adelaide
Hvem har ikke lyst til at møde de nysgerrige og legesyge delfiner på allernærmeste hold og måske endda svømme sammen med dem? Det kan du komme til her i Adelaide, og derfor har vi inkluderet en sejltur (halv dag), hvor der er mulighed for at opleve delfiner. Om eftermiddagen kan du tage på sightseeing i Adelaide. 
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel.



© By Tourism South Australia

 
Dag 6 - 7: Kangaroo Island
Kangaroo Island - ja, det siger næsten sig selv, hvad der venter dig her, men du vil også komme til at møde koalaer, emuer og sæler på den tyndtbefolkede ø ud for Adelaide. Du vil blive tilskuer til en "pingvinparade", når pingvinerne om aftenen går i flok fra havet til deres huler på land. Ud over det fantastiske dyreliv er her masser af bush, dejlige strande og særprægede klipper, som vinden har formet til rene kunstværker. Glæd dig til to dage (der overnattes på øen) i selskab med en guide, der sørger for, at du får rigtig meget ud af turen. Turen slutter i Adelaide.
Overnatning på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide.

© By Tourism Victoria

 
Dag 8 - 10 Fra Adelaide til Melbourne
De næste tre dage er du også med på en guidet tur. Den går bl.a. igennem Grampians National Park, der betager alle med sine eroderede sandstensbjerge og sit unikke dyre- og planteliv. Den første nat overnattes der ved Halls Gap. Næste dag følger ruten Great Ocean Road, der uden tvivl er Australiens smukkeste kystvej. Strækningen er en perlerække af naturscenerier, og selv om The Twelve Apostles ikke længere tæller 12, så er klippeformationerne en af de mest fascinerende oplevelser på strækningen. Der overnattes i den lille by Princetown. Næste dag kommer også til at koncentrere sig om Great Ocean Road og flere vandreoplevelser. Turen slutter i Melbourne.
Overnatning på Ibis Hotel Melbourne.
 
Dag 11: Melbourne
Denne dag kommer du med på en heldagstur til You Yangs Ranges Regional Park, hvor du bl.a. møder koalaerne Daisy, Wilma og Bear. Guiden Janine har sit eget forskningsprojekt i området, og da hun næsten opfatter koalaerne som sin familie, har de naturligvis fået navne. At der er mange koalaer netop her skyldes, at her vokser koalaernes livret, eukalyptusarten "mana gum". Du kommer på koala-spotting og bliver meget klogere på koalaerne og deres levevis, men du kommer helt sikkert også til at møde kænguruer og emuer. Om aftenen er du igen tibage på hotellet i Melbourne.
Overnatning på Ibis Hotel.

© By Echidna Walkabout

 
Dag 12 - 14: Fra Melbourne til Sydney
Naturoplevelserne står i kø på denne 3-dages tur mellem Melbourne og Sydney. Du kan bl.a. glæde dig til vandreoplevelser i Wilsons Promontory National Park, til at møde emuer og vombatter, til at opleve Australiens højeste punkt, Mt Kosciuszko, og til nattevandring i Snowy River High Country. Samtidig får du på denne tur mulighed for at opleve hovedstaden Canberra. Turen slutter i Sydney.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.
 
Dag 15: Sydney
Efter nogle koncentrerede dage i naturen vil du sikkert opleve det lidt som en omvæltning at være i Australiens største by. Der er lagt op til en dag på egen hånd i Sydney.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.
 
Dag 16: Blue Mountains
Blue Mountains National Park er en stor naturoplevelse kun et par timers kørsel fra Sydney. I løbet af denne heldagstur med guide kommer du bl.a. på en 3-timers bush walk, der præsenterer dig for de flotteste udsigter, og senere kommer du på en tur med verdens stejleste jernbane. Du kommer også til at følge Furber Stairs (860 trin) ned til Jamison Valley og forbi de smukke Katoomba Falls. Med andre ord - en dag fyldt med naturindtryk.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.

© Tourism Queensland
Dag 17: Brisbane
Du tager afsked med Sydney og flyver til Brisbane i delstaten Queensland. I Brisbane skal du bo tæt ved Southbank Parklands - et forlystelsesområde ved Brisbane River med mange cafeer og restauranter.
Overnatning på Rydges Southbank Brisbane.
 
Dag 18: Brisbane
Du kommer på en heldagstur til Australia Zoo, som krokodillejægeren Steve Irwin har gjort kendt. Du møder nogle af Australiens mest farlige og mest fascinerende dyr.
Overnatning på Rydges Southbank Brisbane.

© By O'Reilly's Rainforest Retreat

 
Dag 19 - 20: Lamington National Park
De næste to dage skal du bo på O'Reilly's Rainforest Retreat i Lamington National Park syd for Brisbane, og denne unikke beliggenhed er ensbetydende med naturoplevelser af en særlig karat. Stedet er omgivet af subtropisk regnskov med hundredvis af vandfald, gigantiske træer, huler og kløfter og mere end 200 fuglearter og et væld af vandrestier. I opholdet er inkluderet forskellige ture med naturguider. Hvad siger du til en tur igennem regnskovens mørke, når natdyrene vågner? Eller bird watching ved solopgang? Naturligvis er der sørget for transport til/fra O'Reilly's Rainforest Retreat.

© Tourism Queensland

 
Dag 21- 22: Fraser Island
Fra Lamington National Park går turen tilbage til Brisbane, og herfra skal du med toget til Hervey Bay og videre med færge til Fraser Island. Her bliver du modtaget af personalet på Kingfisher Bay Resort, hvor du skal bo de næste to nætter. Fraser Island er verdens største sandø, og klitterne er op til 240 m høje. Midt på øen er der tæt regnskov og krystalklare ferskvandssøer omgivet af det hvideste og blødeste sand. Dyrelivet er også helt eventyrligt - brumbier (vilde heste), dingoer, dværgkænguruer og opossumer er nogle af de dyrearter, du sikkert får at se. Du kommer bl.a. med på en tur med firehjulstrækker rundt på øen.

Dag 23: Brisbane
Turen går tilbage til Brisbane med færge og tog, og du tilbringer endnu en nat i Brisbane inden hjemrejsen.
Overnatning på Rydges Southbank Brisbane.
 
Dag 24: Afrejse fra Brisbane.
 
Dag 25: Ankomst til Danmark.



Pris pr. personRejseperiode
Fra kr. 32.59016. august - 7. december 2008
Fra kr. 33.9908. december - 15. januar 2009
Fra kr. 32.59016. januar - 31. marts 2009

Fra 1. april og frem - ring og hør om pris.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse, København - Australien t/r med Qantas Airways
  • Indenrigsstrækning, Sydney - Brisbane med Qantas Airways
  • Fire overnatninger på Rendezvous Allegra Hotel i Adelaide
  • Heldagstur til Barossa Valley (inkl. morgenmad, frokost og vinsmagning)
  • Halvdagssejltur fra Adelaide (inkl. snorkeludstyr)
  • To dages tur med engelsktalende guide til Kangaroo Island (inkl. alle måltider og overnatning)
  • Tre dages tur med engelsktalende guide fra Adelaide til Melbourne (inkl. alle måltider og overnatning)
  • To overnatninger på Hotel Ibis i Melbourne
  • Heldagstur fra Melbourne (inkl. frokost)
  • Tre dages tur med engelsktalende guide fra Melbourne til Sydney (inkl. alle måltider)
  • Tre overnatninger på Quality Hotel Cambridge i Sydney
  • Heldagstur til Blue Mountains
  • Tre overnatninger på Rydges Southbank i Brisbane
  • Heldagstur til Australia Zoo
  • To overnatninger på O'Reilly's Rainforest Retreat inkl. morgenmad, ture og aktiviteter
  • To overnatninger på Kingfisher Bay Resort inkl. morgenmad, ture og aktiviteter
  • Transport mellem Brisbane, O'Reilly's Rainforest Retreat og Kingfisher Bay Resort
  • Administrationsgebyr

Tillæg

  • Evt. indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum

Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com

I kan også bruge MyPlanets rejseformular. Det er nemt og enkelt. I finder rejseformularen her. 

Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret. 



MyPlanet Nørregade 51 7500 Holstebro Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 36 98 91 20 MyPlanet Falkoner Allé 1 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 33 55 75 00 dk@myplanet.com
 
Vi har været der
Nærkontakt med koalaer
Nærkontakt med koalaer
Guiden har en passion for koalaer, og mødet med Wilma, Daisy og Bear blev en uforglemmelig oplevelse...
Inspiration
På opdagelse i Victoria
På opdagelse i Victoria
Om en historiker, der er på sporet af historien i Melbourne, men som overgiver sig til naturoplevels...
Tlf.: 70 12 50 11 - E-mail: dk@myplanet.com
 
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 795
  MyPlanet is part of TUI Travel PLC. an international leisure travel company based in the United Kingdom.