Nationalparker som perler på en snor
Denne tur koncentrerer sig om sydkysten fra Sydney til Melbourne og om vandreoplevelser på Tasmanien. Efter nogle dages ophold i Sydney begynder en 8-dages kør-selv-tur til Melbourne, og den følger kysten og går gennem den ene nationalpark efter den anden. Fra Melbourne flyves der til Tasmanien. En tredjedel af Tasmanien er nationalparker, og øen er et eldorado, når det gælder vandreture, og her har vi inkluderet en af de mere krævende - en 6-dages tur til nationalparkerne Cradle Mountain og Walls of Jerusalem.
Prisen er pr. person og baseret på, at to personer rejser sammen.
Sejl til Manly
Sådan forløber rejsen
Dag 1: Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Sydney
Ankomst til Sydney, der er lige fascinerende, om man kommer her for første, tredje eller femte gang. Sydney Opera House og Harbour Bridge topper listen af attraktioner, men der er meget andet at glæde sig til.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge i Sydney
Dag 3: Sydney Med en Sydney Bonus Ticket i hånden har du adgang til fire af Sydneys bedste attraktioner - Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World, Sydney Tower og en sejltur - og du bestemmer selv, hvornår i løbet af opholdet, det skal være. Det bedste indkøbsområde i centrum med mange shoppingarkader og stormagasiner findes mellem Hunter St i nord og Park St i syd, og hvis du er interesseret i aboriginal kunst, er der mange muligheder i Rocks-området.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.
Dag 4: SydneyEn storby skal opleves til fods, men at opleve den på cykel er nu heller ikke nogen dårlig ide. Vi har inkluderet en heldagscykeltur, hvor du sammen med den lokalkendte guide oplever nye og ukendte sider af Sydney. Turen begynder i The Rocks, og du kommer bl.a. over Harbour Bridge.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.
Dag 5: Sydney
Hvis du ikke allerede har været med på en rundvisning i Operahuset, kunne det være en ide til denne dag.
Overnatning på Quality Hotel Cambridge.
Dag 6: Jervis Bay
Den lejede bil hentes, og de næste dage skal du følge Princess Highway, der snor sig sydpå forbi dejlige strande og udsigtspunkter og gennem hyggelige småbyer, og både ude ved havet og lidt længere inde i landet ligger nationalparkerne som perler på en snor. Stop f.eks. i byen Kiama, der er kendt for sine "blowholes".
Overnatning på Dolphin Sands Jervis Bay.
Vidste du at...
Dag 7: Tilba Tilba
På dagens strækning venter mange dejlige naturoplevelser. Ved Pebbly Beach i Murramarang National Park er der gode chancer for at møde kænguruer, og skulle du få lyst til en svømmetur, så stop ved Batemans Bay.
Overnatning på Green Gables B&B i Tilba Tilba
Dag 8: Gipsy Point
Den allersydligste kyst i New South Wales bliver kaldt for "Safirkysten", og især området omkring Merimbula fortjener ekstra opmærksomhed. Fortsæt over grænsen til delstaten Victoria.
Overnatning på Gipsy Point Lakeside Resort.
Dag 9: Lakes Entrance
Croajingolong National Park (UNESCO World Biosphere Reserve) strækker sig omkring 100 km langs kysten, og en afstikker kan bestemt anbefales, da både flora og fauna er helt unik.
Overnatning på Lakes Entrance Waverly House Cottages.
Dag 10: Foster/Wilsons Promontory
Vest for Lakes Entrance ligger en række søer, som går under navnet Gippsland Lakes, og som kun er adskilt fra havet af en smal stribe klitter. Her er et rigt dyreliv med bl.a. pelikaner og sorte svaner. Fortsæt til den lille by Foster, der ligger en halv times kørsel nord for Wilsons Promontory National Park.
Overnatning på Comfort Inn Foster.
Dag 11: Phillip Island
Brug formiddagen i Wilsons Promontory National Park. Ud over at være det sydligste punkt på det australske fastland, er halvøen en uberørt naturperle med bush og øde sandstrande. Fortsæt til Phillip Island, som har den største bestand af koalaer i Victoria, men den største attraktion er nu alligevel dværgpingvinerne. Hver dag året rundt, når solen går ned, kommer pingvinerne op fra havet og vralter til deres huler. Da du skal overnatte på øen, er det nemt at blive tilskuer til pingvinparaden!
Overnatning på All Seasons Eco Resort på Phillip Island.
Dag 12: Melbourne
Der er kun et par timers kørsel til Melbourne, så du kan vælge at blive lidt længere på Phillip Island.
Overnatning på Hotel Ibis i Melbourne.
Dag 13: Melbourne
En dag til sightseeing i Australiens næststørste by, men da du stadig har bilen til rådighed, kan du også køre en tur til vindistriktet Yarra Valley ca. fem kvarters kørsel fra Melbourne.
Overnatning på Hotel Ibis i Melbourne.
Dag 14: Launceston
Bilen afleveres i lufthavnen, og du flyver til Launceston på Tasmanien. Om eftermiddagen er der tid til at få rygsækken pakket til vandreturen.
Overnatning på City Grand Park i Launceston.
Dag 15-19: Guidet vandretur
På Tasmanien venter vandreoplevelser i verdensklasse, og en af mulighederne er en 6-dages guidet vandretur, der koncentrerer sig om de to nationalparker Cradle Mountain og Walls of Jerusalem i det centrale Tasmanien. Du skal være forberedt på, at du skal bære din bagage selv, og indimellem vil det kræve en ekstra indsats af dig at nå til udsigtspunkterne, men til gengæld skal du kun dele naturen med 6 - 10 andre vandrere. Der er en guide med for hver fem deltagere, og det er vel at mærke guider, der kender alt til området, og som i øvrigt også vil vise sig at være udmærkede kokke, når sulten begynder at melde sig. To nætter overnattes der i hytter og tre nætter overnattes der i telt.
Dag 20: Launceston
Vandreturen slutter, og du bliver kørt til dit hotel i Launceston.
Overnatning på City Grand Park i Launceston.
Dag 21: Melbourne
Du flyver tilbage til Melbourne.
Overnatning på Hotel Ibis i Melbourne.
Dag 22: Afrejse fra Australien
Dag 23: Ankomst til Danmark
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| |
| Fra kr. 28.890 | 1. september - 7. december 2008 |
| Fra kr. 30.290 | 8. december - 15. januar 2009 |
| Fra kr. 28.890 | 16. januar - 31. marts 2009 |
Fra 1. april 2009 og frem - ring og hør om pris.
Prisen inkluderer
- Flyrejse, København - Australien t/r med Qantas Airways
- Flyskatter
- Indenrigsstrækning, Melbourne - Launceston t/r med Qantas Airways
- Fire overnatninger på Quality Hotel Cambridge i Sydney
- Guidet cykeltur rundt i Sydney inkl. frokost
- Entré til Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World og Sydney Tower samt en sejltur
- Ni dages billeje (gruppe C) inkl. fri km, skatter, lovpligtig ansvarsforsikring, bilregistreringsafgift og gebyr for envejsleje
- "Explorer Kit" med detaljeret kørselsvejledning og informationsmateriale
- En overnatning på Dolphin Sands Jervis Bay (inkl. morgenmad)
- En overnatning på Green Gables B&B i Tilba Tilba (inkl. morgenmad)
- En overnatning på Gipsy Point Lakeside Resort (inkl. morgenmad)
- En overnatning på Lakes Entrance Waverley House Cottages (inkl. morgenmad)
- En overnatning på Comfort Inn Foster
- En overnatning på All Seasons Eco Resort på Phillip Island
- Tre overnatninger på Hotel Ibis Melbourne
- To overnatniger på City Grand Park i Launceston
- 6-dages vandretur med guide med alle måltider og overnatning i hytte/telt
- Administrationsgebyr
Tillæg
- Evt. indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com
I kan også bruge MyPlanets rejseformular. Det er nemt og enkelt. I finder rejseformularen her.
Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com