Regnskov og koralrev
Oplevelserne ligger som perler på en snor langs Australiens østkyst - på fastlandet og ikke mindst på de mange øer ud for kysten. Oplev østkysten fra Sydney til Cairns i dit eget tempo i bil. Vælger du dette forslag, får du vidt forskellige og typiske australske oplevelser, og der er god tid til både at nyde livet på en koralø og til at udforske outback'en.
29 dage fra kr. 33.990
Prisen er pr. person og baseret på, at to personer rejser sammen.
Sådan forløber rejsen
Dag 1
Afrejse fra Danmark.
Dag 2: Sydney
Ankomst til Sydney. Der, hvor Sydney i dag ligger, gik de første britiske straffefanger i land i 1788, og det, der dengang var en lille koloni, er i dag Australiens største by med over 4 mio. indbyggere. Du kommer til at bo på det 5-stjernede hotel Medina Grand. Hotellet har meget indbydende luksuslejligheder og ligger centralt tæt ved Darling Harbour.
Overnatning på Medina Grand i Sydney.
Dag 3: Sydney
Vi har inkluderet en Sydney Bonus Ticket. Den giver dig mulighed for at opleve fire af Sydneys bedste attraktioner: Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World, Sydney Tower og en havnerundfart. Du kan selv bestemme på hvilken dag, du vil have de forskellige oplevelser.
Overnatning på Medina Grand.
Dag 4: Sydney
Vi synes også, at du skal opleve Blue Mountains National Park, mens du er i Sydney. Nationalparken ligger et par timers kørsel fra Sydney, og vi foreslår en heldagstur i firehjulstrækker, der går til både kendte og mindre kendte steder i nationalparken. Du ser bl.a. klippeformationerne The Three Sister og Grose Valley (Australiens svar på Grand Canyon) og kommer på en vandretur. På vejen tilbage til Sydney er der besøg i en dyrepark.
Overnatning på Medina Grand.
Dag 5: Hunter Valley
Bilen hentes, og kør-selv-turen langs østkysten begynder. Du kører til vinområdet Hunter Valley ca. 200 km nord for Sydney. Her skal du bo på Hunter Resort, der ikke blot er et dejligt overnatningssted, men det er også en af vindistriktets kendte vingårde. Der er mulighed for vinsmagning, og i restauranten kan du få serveret fortræffelige menuer baseret på de bedste råvarer fra området.
Overnatning på Hunter Resort.
Dag 6: Port Macquarie
Er du vininteresseret, kan du bruge nogle ekstra timer i Hunter Valley - der er nemlig ikke så mange kilometer at køre denne dag. Følg Pacific Highway nordpå. Undervejs kan du stoppe ved en af de mange indbydende strande eller få en naturoplevelse i en af de nationalparker, der ligger på ruten.
Overnatning på Country Comfort Inn i Port Macquarie.
Dag 7: Byron Bay
Der fortsættes nordpå til surfbyen Byron Bay, og her må du ikke snyde dig selv for en tur til fods gennem regnskoven til fyrtårnet, der ligger på Australiens østligste punkt.
Overnatning på Lord Byron Bay Resort.
Dag 8 - 9: Lamington National Park
Du kører ind i landet til en helt anden natur i Lamington National Park. Vejen snor sig og bliver smallere og smallere for til sidst at ende ved O'Reilly's Rainforest Retreat. Du skal bo her i naturen de næste to nætter.
O'Reilly's Rainforest Retreat er omgivet af subtropisk regnskov med hundredvis af vandfald, gigantiske træer og et væld af vandrestier. Der findes mere end 200 fuglearter i området. Du kan iagttage fuglelivet fra altanen eller tage med på bird watching tidligt om morgenen. Ud over fuglestudierne arrangeres der mange andre ture, der giver indsigt i områdets flora og fauna. O'Reilly's Rainforest Retreat har også en spændende historie. Stedet er fra 1926 og har været ejet af samme familie i alle årene.
Dag 10 - 11: Brisbane
Fra Lamington National Park går turen til Surfers Paradise, der bestemt lever op til sit navn. Med 300 solskinsdage om året, en gennemsnitstemperatur på 25 grader og lange hvide sandstrande er det ikke overraskende, at området er populært. Temaparkerne ligger side om side langs Pacific Highway: Warner Bros. Movie World, Wet 'n Wild, Sea World, Dreamworld - det er bare om at vælge! Brisbane er basen de næste to nætter. Her skal du bo på Rydges Southbanks, der ligger ved Southbank Parklands og Brisbane River, og som er et område med mange underholdningstilbud.
Overnatning på Rydges Southbank.
Dag 12 - 13: Noosa
The Sunshine Coast begynder lidt nord Brisbane og strækker sig 150 km nordpå, og Noosa er en hyggelig badeby med en dejlig strand og en hovedgade fyldt med atmosfære. Du skal bo to nætter her i Noosa, og hvis du får nok af strandlivet, er der gode vandremuligheder i Noosa National Park.
Dag 14: Gladstone
Turen fortsætter nordpå til Gladstone, hvor du skal overnatte en enkelt nat, inden du skal med færgen til Heron Island. Bilen efterlades på fastlandet.
Overnatning på Hotel Rydges i Gladstone.
Dag 15 - 16: Heron Island
Verdens største naturlige "bygningsværk" - The Great Barrier Reef - kan opleves på allernærmeste hold de næste dage på Heron Island. Det er en af de sydligste koraløer, og koralrevet begynder, hvor de hvide sandstrande ender. Det er absolut et af de bedste steder at dykke, da du er direkte på revet.
Overnatning på Voyages Heron Island Resort.
Voyages Heron Island Resort ligger næsten i kanten af det krystalklare vand, og omgivelserne og den afslappede atmosfære er en lise for sjælen.
Dag 17: Heron Island
Endnu en dag til at nyde omgivelserne på Heron Island. Øen har status som nationalpark og er især kendt for sit rige fugleliv og de grønne havskildpadder, der kommer på land for at lægge æg (december til februar).
Overnatning på Voyages Heron Island Resort.
Dag 18: Gladstone
Du er tilbage på fastlandet. Hvis tiden tillader det, kan du køre en tur ind i landet og se et helt andet Australien.
Overnatning på Hotel Rydges i Gladstone.
Dag 19 - 20: Airlie Beach
Du kører videre nordpå til Airlie Beach. To overnatninger her giver mulighed for at opleve øgruppen The Whitsundays på en sejltur. The Whitsundays består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og fredede.
Overnatning på Coral Sea Resort i Airlie Beach.
Dag 21 - 22: Townsville
Vi foreslår, at du tilbringer to nætter i Townsville. En tur til Magnetic Island (8 km fra kysten) kan bestemt anbefales. Størstedelen af øen er nationalpark, og den har en meget stor bestand af vildtlevende koalaer og et rigt fugleliv.
Overnatning på Holiday Inn i Townsville.
Dag 23: Undara
Fra Townsville går ruten ind i landet til en interessant oplevelse ved Undara Lava Tubes. Her på grænsen mellem den tropiske regnskov og outbacken blev der for 190.000 år siden dannet et system af underjordiske lavatunneler, som nogen steder er blevet gennembrudt, og der er opstået områder med sjælden flora og fauna.
Efter frokost kan du følge en af de mange vandrestier i området og samle appetit til middagen med de australske specialiteter. Der overnattes i en af de restaurerede togvogne, der er opstillet mellem eukalyptustræerne.
Overnatning på Undara Lava Lodge.
Dag 24: Undara
Morgenmaden bliver tilberedt og serveret i det fri, mens latterfuglen giver sit besyv med, og kænguruerne nysgerrigt kigger på. Efter morgenmaden kommer du med på en tur, hvor du oplever de spektakulære lavatunneler i selskab med en guide.
Senere på dagen kommer du med på endnu en tur. Denne gang går turen ud i bush'en, hvor du oplever solnedgangen. Dagen slutter omkring lejrbålet, hvor der bliver fortalt aboriginale legender.
Overnatning på Undara Lava Lodge.
Dag 25: Cairns
Fra Undara kan du vælge at køre igennem Atherton Tablelands til Cairns. Det er et område med flot natur og mange vandfald. Bilen afleveres i Cairns.
Overnatning på Hotel Rydges Tradewinds i Cairns.
Dag 26: Cairns
Denne dag kommer du med på en heldagstur til den lille by Kuranda vest for Cairns. Turen dertil foregår med et veterantog, der snor sig gennem regnskoven, og turen tilbage er med svævebanen Kuranda Scenic Rail. I Tjapukai Aboriginal Cultural Park får du på en underholdende måde en introduktion til den aboriginale kultur.
Overnatning på Hotel Rydges Tradewinds.
Dag 27: Cairns
Den sidste dag i Australien tilbringes i den tropiske regnskov nord for Cairns. Den guidede heldagstur inkluderer bl.a. en sejltur på Daintree River og en regnskovsvandring af de sjældne.
Overnatning på Hotel Rydges Tradewinds i Cairns.
Dag 28
Afrejse fra Cairns.
Dag 29
Ankomst til Danmark.
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| Fra kr. 36.290 | 1. juli - 31. august 2008 |
| Fra kr. 34.990 | 1. september - 31.oktober 2008 |
| Fra kr. 33.990 | 1. november - 7. december 2008 |
| Fra kr. 36.590 | 8. december - 15. januar 2009 |
| Fra kr. 34.190 | 16. januar - 31. marts 2009 |
|
Prisen inkluderer
- Flyrejse, København - Australien t/r med Qantas Airways
- Flyskatter
- Tre overnatninger på Medina Grand i Sydney
- Entré til Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World og Sydney Tower
- Havnerundfart i Sydney
- Heldagstur til Blue Mountains (inkl. frokost)
- 22 dages billeje (gruppe C - Hyundai Elantra eller lignende) inkl. fri km, skatter, lovpligtig ansvarsforsikring, laveste selvrisiko, bilregistreringsafgift samt rabatkuponer (værdi AUD 300) og detaljerede vejkort
- En overnatning på Hunter Resort i Hunter Valley
- En overnatning på Country Comfort i Port Macquarie
- En overnatning på Lord Byron Resort i Byron Bay
- To overnatninger på O'Reilly's Rainforest Retreat i Lamington National Park
- To overnatninger på Rydges Southbank i Brisbane
- To overnatninger på Sebel Resort i Noosa
- To overnatninger på Rydges i Gladstone
- Tre overnatninger på Voyages Heron Island Resort
- To overnatninger på Coral Sea Resort i Airlie Beach
- To overnatninger på Holiday Inn i Townsville
- To overnatninger på Undara Lava Lodge i Undara Volcanic Park (inkl. alle måltider, ture og aktiviteter)
- Tre overnatninger på Rydges Tradewinds i Cairns
- Heldagssejltur til Michaelmas Cay (inkl. frokost og forfriskninger)
- Heldagstur til Kuranda, Skyrail og Tjapukai
- Administrationsgebyr
Tillæg
- Evt. indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum
- Gebyr for envejsleje af bil fra Sydney til Cairns
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com
Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com