Sitemap
      
 
Print    Tilbage
Rockies i motorhome
The Rockies i motorhome

Motorhome er oplagt til familieferie i Canada. Her går planlægning og frihed hånd i hånd med storslåede natur oplevelser. Turen tager sin begyndelse i smukke Vancouver og går fra dag ét gennem storslået natur, der bare bliver mere og mere imponerende. Der er besøg i flere større og mindre nationalparker, og verdenskendte byer, hvilket gør turen til en sand perlerække af uforglemmelige oplevelser.

Det kræver ikke, at du skal være inkarneret campist for at rejse i motorhome - du og familien skal blot have lysten til at opleve. Du får en grundig introduktion, når du henter motorhomet, og vil hurtigt vænne dig til at sidde bag rattet i en lidt større bil. Mange canadiere holder selv ferie i motorhome, og campingpladserne er ofte et af de steder, hvor hyggelige bekendtskaber begynder.

23 dage fra kr. 10.290.
Prisen er pr. person og baseret på, at to voksne og to børn (2-11 år) rejser sammen.




Kort over ruten - klik evt. på kortet, det er aktivt.





The Rockies er et meget populært område, så i højsæsonen er det en god ide at reservere plads på forhånd. I står selv for at reservere plads på campingpladserne - det er for, at I har frihed til at vælge den campingplads, I ønsker. Det kan gøres, inden I rejser eller undervejs - det er meget simpelt: klik her for reservation

Campingpladserne i national- og provinsparkerne er for det meste små lysninger i skoven. Der er bålplads, borde og bænke. I provinsparkerne må du være indstillet på færre faciliteter. Prisen for en overnatning ligger her på CAD 10 - 25. I Banff og Jasper er der dog campingpladser med flere faciliteter, og prisen ligger på CAD 30 - 50.


© By Kootenay Rockies Tourism


Sådan kan rejsen forløbe
 
Dag 1: København - Vancouver
Afrejse fra Danmark og ankomst til Vancouver. Det er bedst at have min. en overnatning, inden du begiver dig ud på vejene, så første nat overnattes der på Comfort Inn Downtown i Vancouver.
 
Dag 2: Sasquatch Provincial Park
Motorhomet afhentes. Transport fra hotellet til Go West RV Centre er inkluderet. Du får en grundig gennemgang af bilen og udstyret.
 
Denne første dag kan du nøjes med en kort tur til
Sasquatch Provincial Park 6 km nord for Harrison Hot Springs. Harrison Hot Springs kan varmt anbefales - en rolig sø med gode bademuligheder.

© By Travel Alberta

 
Dag 3: Manning Provincial Park
Der køres via Hope til Manning Provincial Park, og her kan du måske være heldig at se en sortbjørn eller to. Stop ved besøgscenteret og få et overblik over de mange vandremuligheder. Campingpladserne ligger lige ved besøgscenteret. Er I til storslået natur og vandring, er det værd at overveje en ekstra dag heroppe.
 
Dag 4: Hayes Point Provincial Park
Denne provinspark ligger to km syd for den lille by Osoyoss og kun to km fra grænsen til USA. Her i den sydlige ende af Okanagan Valley er der meget tørt og varmt. Frugtplantagerne og vingårdene ligger tæt. Lake Osoyoss er den varmeste sø i hele Canada. Søens østside er som en ørken på grund af ringe nedbør. 

© By Tourism BC


Dag 5: Nelson
Nelson er en rigtig hyggelig by omgivet af bjerge ved Lake Kootenay. Den har europæisk præg med en bymidte, hvor små spændende specialbutikker og caféer ligger side om side. I området er der to provinsparker: McDonald Creek Provincial Park, hvor en dejlig sandstrand af gode grunde trækker mange til. Summit Lake Provincial Park har et unikt beliggende campingområde omgivet af vand på næsten alle sider - en sikker familie-vinder.

© By Travel Alberta


Dag 6: Glacier National Park
Lige uden for den lille by Revelstoke ligger nationalparken af samme navn. Nationalparken ikke er blandt de største, hvilket gør den til en nærværende og meget stor naturoplevelse. Der er ikke langt til næste nationalpark, Glacier. Denne nationalpark har fået sit navn efter de flere hundrede gletsjere, der er i området. Du kan vælge en campingplads i nationalparken eller i nærheden af Golden lidt længere østpå.
 
Dag 7- 8: Lake Louise
Lake Louise hører til en af de smukkeste søer i Rocky Mountains. Den turkisfarvede sø er indrammet af stejle sneklædte bjerge, og ved bredden ligger det legendariske hotel Chateau Lake Louise. Vandreturen fra hotellet til Lake Agnes kan anbefales - især tidligt på dagen hvor lyset gør denne vandretur til noget helt specielt.

© By Travel Alberta

 
Dag 9 - 10: Banff National Park
Fra Lake Louise til Banff er det en god ide at vælge Bow Valley Parkway i stedet for Trans Canada Highway - chancerne for at se bjørne, elge og wapitihjorte er langt større via Bow Valley Parkway. Banff er efterhånden blevet en legendarisk turistby. Der er mange shoppingmuligheder, men der er også utrolige naturoplevelser omkring byen. Campingpladser i området er mange, og på langt de fleste gælder først til mølle-princippet, hvilket vil sige, at ingen kan reservere på forhånd.

Gå ikke glip af
Når I er i Banff og Lake Louise bør I ikke gå glip af disse fantastiske ture - klik her for en oversigt over ture i Banff og Lake Louise.

© By Tourism Alberta

 
Dag 11: Jasper-området
Icefields Parkway forbinder nationalparkerne Banff og Jasper - det er 230 km med de mest eventyrlige naturscenerier. Halvvejs kommer man til Columbia Icefields. Tag en tur med "snocoach'en" til Athabasca-gletsjeren, der en af de otte gletsjere, der udgør Columbia Icefields. Ved Jasper er der mange campingpladser at vælge imellem. Du kan også køre lidt længere vestpå til Mount Robson Provincial Park, hvor campingpladserne er en smule mindre besøgt.
 
Dag 12 - 13: Wells Gray Provincial Park
Følg Yellowhead South Highway til Clearwater, lige syd for Wells Gray Provincial Park. Det er et kæmpemæssigt vildmarksområde, hvor man virkelig kan få den uberørte natur ind under huden. Vi opfordrer jer til at blive en ekstra dag og tage med på en vandretur og/eller kanotur. Tjek mulighederne i provinsparkens besøgscenter i Clearwater. Der er adskillige campingmuligheder i Wells Gray Provincial Park.

© By Tourism Whistler

 
Dag 14: 100 Mile House
Du er i et område med mange søer, og det er nemt at finde en campingplads med naturskøn beliggenhed. Området er roligt og godt nok kommer der turister hertil, men det er begrænset.
 
Dag 15: Lillooet
Historic Hat Creek Ranch ligger lige nord for Cache Creek. Her kan du opleve canadisk wild west-stemning, hvilket vi anbefaler. Det er også muligt at overnatte ved ranchen.
 
Dag 16: Whistler
Om vinteren er det den usandsynlige lette og tørre sne, der lokker skisportsentusiaster til Whistler - om sommeren er det naturen og de mange aktiviteter, byen og området har at byde på. Du kan vandre, ride, padle kano/kajak, spille golf, cykle eller prøve jetboating og river rafting. Du kan f.eks. overnatte i Brandywine Falls Provincial Park.

Gå ikke glip af
Når I er i Whistler bør I ikke gå glip af disse fantastiske ture - klik her for en oversigt over MyPlanet-ture i Whistler.

Dag 17: Squamish
Nyd naturen med en vandretur i Garibaldi Provincial Park eller gå på historisk jagt med et besøg på B.C. Mining Museum. Der er flere provinsparker i området, hvor der kan overnattes.

© By Tourism Vancouver

 
Dag 18: Capilano
De næste dage foreslår vi, at I bor på Capilano RV Park i det nordlige Vancouver. Herfra kan I nemt komme med bus til Vancouvers centrum. Vancouvers mange seværdigheder kan så nås til fods. Fra campingpladsen er det også nemt at komme en tur til Capilano Suspension Bridge, der er en af verdens længste hængebroer, og til Grouse Mountain.
 
Dag 19 - 21: Vancouver
Vancouver er en fantastisk by. Området omkring byen indbyder til aktivitet og naturoplevelser. Nedestående finder du vores forslag til ture.

Gå ikke glip af
Når I er i Vancouver bør I ikke gå glip af disse fantastiske ture - klik her for en oversigt over ture i Vancouver.

Dag 22: Vancouver - København
Motorhomet afleveres, og der flyves tilbage til Danmark.
 
Dag 23: Ankomst til Danmark.
 
 



Pris pr. personRejseperiode
Fra kr. 15.59012. juli - 20. august 2008
Fra kr. 12.29021. august - 19. september 2008
Fra kr. 10.29020. september - 15. oktober 2008
 
Prisen inkluderer
  • Fly: København - Vancouver t/r
  • Flyskatter
  • En overnatning på Comfort Inn Downtown i Vancouver
  • 21-dages motorhomeleje (C22'-25' Motorhome) inkl. 3.000 km
  • Lovpligtig ansvarsforsikring
  • Transport mellem hotel og udleveringsdepotet
  • Campingudstyr
  • Klargøring af motorhome
  • Lokale skatter
  • Administrationsgebyr

Tillæg

  • Evt. indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com

Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.



MyPlanet Nørregade 51 7500 Holstebro Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 36 98 91 20 MyPlanet Falkoner Allé 1 2000 Frederiksberg Tlf.: 70 12 50 11 Fax: 33 55 75 00 dk@myplanet.com
 
Vi anbefaler
Priser & tilbud på leje af motorhome
Priser & tilbud på leje af motorhome
Mange canadiere holder selv ferie i motorhome, og vælger du motorhome som ferieform, kan du være sik...
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Tlf.: 70 12 50 11 - E-mail: dk@myplanet.com