Sitemap
      
 
Print    Tilbage
© By Tourism Alberta
The Wild West
The Wild West er én lang naturoplevelse. Det er western-oplevelse i Rocky Mountains kombineret med en tur til varierede Vancouver Island. Inden Vancouver Island er det unikke naturoplevelser i det vestlige Canada, nærmere bestemt i Rocky Mountains og på Wells Gray Guest Ranch, hvor vandring, ridning, river rafting og fiskning er nogle af mulighederne. Oplevelserne bliver fuldendt på Vancouver Island, hvor whale watching er et must. Sidst, men ikke mindst er der smukke Vancouver og lidt storbystemning til sidst på denne naturspækket kør-selv-tur.

22 dage fra kr. 14.550 Pris pr. person, når to voksne og to børn (2-15 år) rejser sammen.


Kort over ruten - klik evt. på korten, det er aktivt.



Sådan forløber rejsen

Dag 1: Billund/København - Vancouver
Afrejse fra Danmark og ankomst til Vancouver. Du får bilen udleveret i lufthavnen. På hotellet ligger en mappe klar til jer. Denne indeholder detaljeret rutebeskrivelse, kort samt brochurer med information om de seværdigheder, I møder undervejs.
Overnatning på Best Western Sands by the Sea i Vancouver.

Dag 2: Vancouver - Merritt (270 km)
En del af dagens rute følger Fraser River. Et stop ved Hell's Gate kan varmt anbefales. Her er floden snævret ind til 36 m., og kløften er 180 m dyb og strømhastigheden 8 m/sek. Oplev naturens kræfter med en tur i Hell's Gate Airtram - en kabinelift der tager jer med ud over Fraser Canyon.
Overnatning på Best Western Nicola Inn i Merritt. 

Dag 3: Merritt - Wells Gray Provincial Park (260 km)
Videre nordpå. De næste to nætter er basen Wells Gray Guest Ranch. Ranchen er udgangspunkt for oplevelser i Wells Gray Provincial Park.
Overnatning på Wells Gray Guest Ranch.

Dag 4: Wells Gray Provincial Park
Wells Gray Guest Ranch er udgangspunkt for oplevelser i Wells Gray Provincial Park. Parken hører til et af de mest uberørte naturområder i det centrale British Columbia, så naturoplevelserne ligger lige uden for døren. Her er mulighed for at vandre, ride, river rafte og/eller fiske. I aktivitetspakken er inkluderet en spændende heldagstur i selskab med en lokal guide. I kommer til at vandre og padle i kano. I kommer tæt på spektakulære vandfald og oplever parkens dyreliv i dennes naturlige element.
Overnatning på Wells Gray Guest Ranch.

© By Travel Alberta

 
Dag 5: Wells Gray Provincial Park - Jasper (340 km)
Fra Jasper følger ruten Yellowhead Highway og går bl.a. forbi Mount Robson, som er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Ét er bjergene, noget andet er søerne i Rocky Mountains. De er et helt kapitel for sig - ikke mindst på grund af søernes helt utrolige farver. Denne dag kan du evt. opleve de smukke nuancer ved søerne Patricia, Pyramid og Maligne.
Overnatning på Amethyst Lodge, Jasper.
 
Dag 6: Jasper - Banff (290 km)
Icefields Parkway forbinder nationalparkerne Jasper og Banff og går gennem Eastern Main Ranges, og bjergene regnes for de smukkeste i Rocky Mountains. Husk at tage en tur med "Snocoach" til Athabasca-gletsjeren, der er en af de otte gletsjere, der udgør Columbia Icefield.
Overnatning på Charlton's Cedar Court i Banff.
 
Dag 7: Banff
Banff ligger i en bred dal ved Bow River og er en af de mest populære byer i Rocky Mountains. Se bl.a. Bow Falls, Hoodoo Lookout, det traditionsrige Banff Springs Hotel og Cave & Basin Centennial Centre. Det var de varme kilder, der var årsagen til, at Banff National Park blev oprettet i 1885 som den første nationalpark i Canada. Husk også en tur med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain og en tur til den smukke Lake Louise.
Overnatning på Charlton's Cedar Court i Banff.

© By Kootenay Wilderness Tours

 
Dag 8: Banff - Invermere (150 km)
Kootenay National Park er en af de smukkeste nationalparker i Rocky Mountains. Følg evt. stien fra Marble Canyon langs Tokumm Creek - efter bare en halv times vandring, er I en fantastisk naturoplevelse rigere. I nationalparkens sydlige ende ligger Radium Hot Springs. Her sender de underjordiske varme kilder mineralholdige vand op fra 1500 meters dybde. Et bad i det varme vand med udsigt til bjergene er wellness for krop og sjæl.
Overnatning på Panorama Mountain Village i Invermere.
 
Dag 9: Invermere
Brug dagen i Kootenay National Park - eneste nationalpark i Canada med både gletsjere og kaktus. Kootenay er ikke så overrendt som de store verdenskendte nationalparker, derfor er en tur ind i denne en oplevelse i sig selv. Undersøg mulighederne for vandring, cykling eller anden form for aktivitet.
Overnatning på Panorama Mountain Village i Invermere.

© By Kootenay Wilderness Tours

 
Dag 10: Invermere - Nelson (380 km)
Nelson ligger smukt omgivet af bjerge ved Kootenay Lake, der på grund af sin størrelse minder om et hav. Dagens distance ikke er ret lang, så der bliver tid til at nyde omgivelserne ved Nelson. Golfspillere kan glæde sig til at spille golf i unikke naturskønne omgivelser - der er omkring 20 golfbaner i området.
Overnatning på Prestige Lakeside Resort i Nelson.
 
Dag 11: Nelson - Osoyoos (260 km)
Dagens rute går igennem et indbydende og solrigt landskab tæt ved grænsen til USA. Vest for Osoyoos er der faktisk ørken med kaktusser - et fantastisk skue.
Overnatning på Coast Osoyoos Beach Hotel.
 
Dag 12: Osoyoos - Manning Provincial Park (160 km)
På vejen til Manning Provincial Park kan du tage en afstikker til en fredfyldt naturoplevelse i Cathedral Provincial Park. Fortsæt til Manning Provincial Park der grænser op til USA. Provinsparken er kendt for sine smukke enge med vilde blomster - og måske er du heldig og ser sortbjørne. Her er utallige muligheder for vandring - besøg Visitor Center ved Manning Park Resort for information.
Overnatning på Manning Park Resort.

© By Tourism Whistler

 
Dag 13: Manning Provincial Park - Whistler (350 km)
Fra Manning Provincial Park går turen via Hope til Stillehavskysten og nordpå til Whistler. Whistler ligger ved Garibaldi Provincial Park og er mest kendt som skisportsby. Whistler er dog også et sommer-besøg værd. Mulighederne for outdoor-aktiviteter er mange - vandring og cykling er topscorere, men tag en tur ind på Whistler Visitor Center og undersøg mulighederne.
Overnatning på Residence Inn by Marriott i Whistler.
 
Dag 14: Whistler - Powell River (125 km)
I dag kører I til Powell River ved Stillehavskysten. Der er god tid til at nyde atmosfæren i den lille by. I kan også tage på fisketur, dyrke lidt kajak/kano, dykke, vandre eller prøve kræfter med mountainbiking.
Overnatning på Powell River Town Centre Hotel.

Dag 15: Powell River - Quadra Island (70 km)
Denne dag begynder med en færgetur fra Powell River til Comox på Vancouver Island. Her stopper færgen i 10 min., inden I sejler videre til Quadra Island. Quadra Island er eventyrlig og fredfyldt natur.
Overnatning på Tsawa Luten Lodge på Quadra Island.

© By April Point Lodge


Dag 16: Quadra Island- Tofino (290 km)
Med alt fra indbydende bakkelandskaber, dejlige strande til barske klippekyster og tæt tempereret regnskov, er Vancouver Island en afveklende oplevelse. Turen går tværs over øen til den lille by Tofino på øens vestkyst. Tofino ligger ved Clayoquot Sound, der er på UNESCO Biosphere Reserve.
Overnatning på Best Western Tin Wis Resort.

Dag 17: Tofino og Pacific Rim
Tofino er et godt udgangspunkt for Pacific Rim National Park og ture i Clayoquot Sound, hvor der er mulighed for både bjørne- og hvalsafari.
Pacific Rim nationalparken strækker sig 130 km langs Vancouver Islands vestkyst. Den veksler mellem forrevne klipper og vidunderlige sandstrande.
Overnatning på Best Western Tin Wis Resort.
 
Dag 18: Tofino - Nanaimo (155 km)
I dag kommer du igennem MacMillan Park/Cathedral Grove. Træerne er næsten 90 m høje og over 800 år gamle. En anden naturoplevelse i dag er Little Qualicum Falls Provincial Park. Her er det smukke vandfald, der trækker folk til - vi kan varmt anbefale et besøg.
Overnatning på Coast Bastion Inn i Nanaimo.

Capilano Brigde

 
Dag 19: Nanaimo - Victoria (110 km)
I dag går turen til Victoria. Victoria er kendt som "more British than Britain" og har som vi kender det fra Europa en bymidte. Det gør Victorias bymidte og specielt havnefronten til et besøg værd. Byen er oplagt til lidt shopping og et café-besøg. På vejen til Victoria kan du stoppe i Chemainus. Her pryder vægmalerier bygningerne i byen.
Overnatning på Queen Hotel and Suites i Victoria.
 
Dag 20: Victoria - Vancouver (70 km)
Bliv i Victoria eller kør til Butchart Gardens, der er et imponerede haveanlæg ca. 20 km nord for byen. Senere på dagen skal du med færgen til Vancouver.
Overnatning på Sandman Signature Richmond i Vancouver.

Gå ikke glip af
Når I er i Vancouver bør I ikke gå glip af disse fantastiske ture - klik her for en oversigt over ture i Vancouver.

Dag 21: Afrejse Vancouver
Bilen afleveres, og der flyves tilbage til Danmark.
 
Dag 22: Ankomst til Danmark

Besøg Canadas national parker her.
 

______________________________________________________

The Wild West turen kan også købes uden den oversøiske flyrejse. Kontakt os for pris på land-arrangement.

Pris pr. person, når to voksne og to børn rejser sammen
Pris pr. personRejseperiode
Fra kr. 14.550 12. maj - 18. juni 2010
Fra kr. 16.695 19. juni - 16. august 2010
Fra kr. 14.550 17. august -28. september 2010


Pris pr. person, når to voksne rejser sammen
Pris pr. personRejseperiode
Fra kr. 23.225 12. maj - 18. juni 2010
Fra kr. 25.925 19. juni - 16. august 2010
Fra kr. 23.225 17. august -28. september 2010

Bilgruppe C
Chevrolet Malibu (2- eller 4-dørs, automatgear) eller lignende. Plads til fem personer samt fire mellemstore kufferter.

Prisen inkluderer
  • Fly: Billund/København - Vancouver tur/retur
  • Flyskatter og lufthavnsafgifter
  • 21 dages leje af AVIS-bil i bilgruppe C
  • Fri km
  • Ansvars- og kaskoforsikring
  • Skatter/afgifter
  • Første tankfuld benzin
  • Ekstra fører uden beregning
  • 20 overnatninger på gode 3 stjernede hoteller
  • Færgeture inkl. bil og passagerer dag 14 (Horseshoe Bay til Langdale - 40 minutter og Earl's Cove til Saltery Bay - 50 minutter), dag 15 (Powell River til Comox - 1 time 15 minutter og Campbell River til Quadra Island - 10 minutter), dag 16 (Quadra Island til Campbell River - 10 minutter) og dag 20 (Swartz Bay til Tsawwassen - 1 time 35 minutter).
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Tillæg

  • Evt. indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring


Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com

I kan også bruge MyPlanets rejseformular. Det er nemt.
I finder rejseformularen her.

Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.


MyPlanet Søren Frichs Vej 34 A 8230 Åbyhøj Tlf.: 70 12 50 11 MyPlanet Strandboulevarden 122, 2. 2100 København Ø Tlf.: 70 12 50 11 dk@myplanet.com
 
Inspiration
Minimøde om ferie i motorhome i Canada
Minimøde om ferie i motorhome i Canada
Tænker du på at rejse til Canada. Kom ind og hør Morten fortælle om sit livs rejse med famlien, da d...
Vi anbefaler
Priser & tilbud på leje af bil
Priser & tilbud på leje af bil
Vælger du at opleve Canada i bil, samarbejder vi med biludlejningsfirmaet AVIS, der har kontorer i a...
Vi anbefaler
Great Parks of the West
Great Parks of the West
Vil I opleve de storslåede canadiske nationalparker og mærke nærværet i de unikke små provinsparker,...
Vi anbefaler
The Rockies i motorhome
The Rockies i motorhome
De canadiske Rockies er en oplevelse ud over det sædvanlige. Bjergene er storslåede og i motorhome g...
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Vi anbefaler
Tlf.: 70 12 50 11 - E-mail: dk@myplanet.com
 
Medlem af Dansk Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 795
  MyPlanet is part of TUI Travel PLC. an international leisure travel company based in the United Kingdom.
Vær tryg når du bestiller din rejse!
I en usikker tid med finanskrise og konkurser i rejsebranchen, er mange bekymret for at få deres ferie ødelagt. MyPlanet har eksisteret siden 1963 og er en særdeles velkonsolideret rejsevirksomhed. Vi er medlem af Rejsegarantifonden nr. 795 og er en del af verdens største og stærkeste rejsekoncern TUI Travel PLC. Vi er medlem af Dansk Rejsebureau Forening og den internationale sammenslutning af flyselskaber og rejsebureauer IATA - så når du bestiller din rejse hos os, er dine penge og din rejse i trygge hænder hos eksperterne.