New Zealand rundt som backpacker
Backpackers har som regel mere end tre til fire uger til rådighed, når New Zealand skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt og have så meget fleksibilitet indbygget i rejsen som muligt.
Er tiden ikke nogen begrænsning, er det rart at have frihed til at improvisere undervejs. Det kan jo være, du møder nogle spændende mennesker eller beslutter dig til at vandre længere end planlagt. På den anden side siger erfaringen os, at det er godt have have nogle faste holdepunkter på rejsen samtidig med muligheden for at være impulsiv.
Fra kr. 20.890
Prisen er pr. person og baseret på, at to personer rejser sammen.
Hvorfor Kiwi Experience?
Du får både frihed og fleksibilitet, når du vælger at opleve New Zealand med Kiwi Experience. Kiwi Experience er meget mere end et traditionelt busselskab, for her er det oplevelserne, der tæller. Teamet af guide og chauffør er en vigtig del af Kiwi Experience-konceptet. De kender både attraktionerne og de steder, der ikke er så kendte, og de hjælper med at organisere overnatning og aktiviteter. Og de ved selvfølgelig, hvor der er værd at spise og overnatte. Med andre ord - de sørger på alle måder for, at du får en uforglemmelig oplevelse.
Kiwi Experience har et stort udvalg af buspas, der dækker stort set hele New Zealand. Der er afgang på bestemte dage, men undervejs kan du stå af og på, som du har lyst og blive næsten lige så længe, du vil. Buspasset er gyldigt i et år fra den dag, du bruger det første gang.
Undervejs er der inkluderet sightseeing og f.eks. kortere vandreture, men hvis du f.eks. vil river rafte eller sejle i kajak er det for egen regning.
Sådan kan rejsen forløbe
Eventyret begynder i Auckland, hvor vi foreslår, at du bruger den første uge. Der er sørget for de to første overnatninger på Auckland Central Backpackers. Når du er kommet dig over den værste jetlag, venter bridge climbing på Auckland Harbour Bridge, sky jumping fra Sky Tower og en halvdagstur i Auckland og omegn. Når du har oplevet, hvad der er værd at opleve i Auckland, kan du tage dit Kiwi Experience buskort i brug.
Her har vi taget udgangspunkt i buspasset Sheep Dog, der dækker både Nordøen og Sydøen. Ruten kan køres på 16 dage, men brug hellere nogle uger.
Fra Auckland til Whitianga
På turen ud ad Auckland stopper bussen ved Mt Eden. Der fortsættes til halvøen Coromandel, der er kendt for sin vildsomme natur og eventyrlige strande, og allerede om eftermiddagen kan du udforske stranden ved Cathedral Cove. Whitianga er et af de steder, hvor det er oplagt at blive et par dage, da her er rigtig mange forskellige aktiviteter at vælge imellem. Du kan f.eks. svømme med delfiner, sejle i havkajak og windsurfe - og så må du selvfølgelig ikke gå glip af Hot Water Beach, hvor de varme kilder gemmer sig lige under sandet, og ved at grave bare lidt ned kan du få det dejligste, varme fodbad.
Mt Tarawera
Fra Whitianga til Rotorua
Første stop denne dag bliver ved Karangahake Scenic Reserve. Der er blevet udvundet guld i området, og en jernbane har gået gennem Karangahake Gorge, men det er altsammen fortid. I dag er jernbanesporene fjernet, og du kan følge stien igennem de gamle jernbanetunneler og bl.a. komme til Owharoa Falls.
Der er rigtigt mange grunde til at blive nogle dage eller måske en uges tid i Rotorua. Få steder i verden kan du nemlig opleve termisk aktivitet som her i Rotorua-området. Det syder og bobler, og dampen står op fra sprækker i jorden. Varme kilder og kogende mudderhuller er i selskab med springende gejsere - overvej at opleve den "hotte" natur på en guidet tur. Det kan godt betale sig. Rotorua har også hele spektret af aktiviteter - fra zorbing og skydiving til rafting og mountainbiking, ligesom der er spændende vandremuligheder.
Der er også i Rotorua, du kan opleve maori-kulturen. En mulighed er at deltage i en maori-festaften. Du bliver trakteret med "hangi", som er et traditionelt måltid tilberedt i en jordovn, og bliver underholdt med dans og musik. Stå på Kiwi-bussen igen efter opholdet i Rotorua.
Fra Rotorua til Waitomo
Bussen stopper ved TePuia, som bedst kan beskrives som et oplevelsescenter med fokus på maori-kulturen. Dagens mål er drypstenshulerne Waitomo Caves, der gemmer sig under det grønne bakkede landskab.
Fra Waitomo til Taupo
Der er først afgang fra Waitomo ved middagstid, så der er tid til at prøve black water rafting i hulerne. Om eftermiddagen køres der til Taupo, som efterhånden har fået ry for at være Nordøens "action-hovedstad". Bussen bliver en dag i Taupo.
Fra Taupo til River Valley
Turen går sydpå til Tongariro National Park, og du kan glæde dig til en vandretur igenenm det vulkanske landskab.
Om eftermiddagen er bussen fremme ved River Valley Lodge. Selv om det er Queenstown på Sydøen, der er kendt som New Zealands actionby, er der også mange muligheder her ved Rangitikei River - og da River Valley ikke er så kendt, er her ikke overrendt. Udfordrende white water rafting, "scenic" rafting, ridning, sejlads i kajak, golf og vandring er nogle af mulighederne.
Fra River Valley til Wellington
Sidst på eftermiddagen når du til hovedstaden Wellington.
Fra Wellington til Picton
Færgeturen fra Nordøen til Sydøen er en flot naturoplevelse. Fra Picton går turen til Nelson, som absolut også er et af de steder, hvor du bør blive nogle dage, og det skyldes primært Abel Tasman National Park. Overvej en guidet tur i havkajak eller en vandretur langs de gyldne strande.
Fra Nelson til Westport
Guiden fører an på en vandretur i Nelson Lakes National Park, hvor to store gletsjersøer ligger omgivet af skov og bjerge. Der fortsættes igennem Buller Gorge, hvor der er mulighed for at prøve jetboating og quad biking.
Fra Westport til Lake Mahinapua
Ruten fortsætter langs Sydøens vestkyst, men først en afstikker til sælkolonien ved Cape Foulwind. Du ser også de spektakulære Pancake Rocks længere nede af kysten, og dagen slutter på en ægte kiwi-pub på Mahinapua Hotel.
Fra Lake Mahinapua til Franz Josef
I Pukekura kan du opleve Bushman's Center, inden der fortsættes til Westland National Park, der især er kendt for gletsjerne Fox og Franz Josef.
Franz Josef Glaicer
Bussen bliver en dag ved gletsjeren, så du kan komme med på en gletsjervandring eller en tur med helikopter op på gletsjeren.
Fra Franz Josef til Wanaka
Først på dagen spejler Mount Cooks sneklædte top sig i Lake Matheson, og det syn får du med, inden der køres gennem Mount Aspiring National Park til Wanaka.
Fra Wanaka til Queeenstown
Queenstown er New Zealands førende actionby med alle tænkelige aktiviteter. Selvfølgelig skal du prøve bungee jump. Det kan være fra den legendariske Kawarau Bridge, eller hvis de 43 m ned ikke er nok, så tag springet fra den 134 m høje bro over Nevis River.
Queenstown
Bussen bliver en ekstra dag i Queenstown, men du kan naturligvis også bliver her længere. I Queenstown er livet aldrig kedeligt!
Fra Queenstown til Christchurch
Sidste dag med Kiwi Experience buspasset. Undervejs har du sikkert fået nye venner, som du nu må sige fravel til i Christchurch.
Christchurch
Vi har sørget for, at oplevelserne fortsætter i Christchurch. Der er bestilt tre overnatninger på hotel, ballonflyvning og en tur til højlandet vest for byen. Denne tur inkluderer i øvrigt også jetboating på Waimakariri River.
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| |
| Fra kr. 20.890 | 16. august - 7. december 2008 |
| Fra kr. 22.290 | 8. december - 15. januar 2009 |
| Fra kr. 20.890 | 16. januar - 31. marts 2009 |
Prisen inkluderer
- Flyrejse, København - New Zealand t/r med Qantas Airways
- Flyskatter
- To overnatninger på Auckland Central Backpackers i Auckland
- Bridge Climbing i Auckland
- Sky Jumping i Auckland
- Halvdagstur til Waitakere Ranges
- Buspasset "Sheep Dog"
- Tre overnatninger på Camelot Cathedral Square i Christchurch
- En times ballonflyvning over Canterbury Plains (inkl. champagne)
- Jetboat & 4WD-tur fra Christchurch
- Administrationsgebyr
Tillæg
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
- Visum
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.comI kan også bruge MyPlanets rejseformular. Det er nemt og enkelt. I finder rejseformularen her. Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.
© MyPlanet
MyPlanet
Nørregade 51
7500 Holstebro
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 36 98 91 20
MyPlanet
Falkoner Allé 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 70 12 50 11
Fax: 33 55 75 00
dk@myplanet.com