Miami Vice
Kør-selv-ferie i Florida med fokus på familien - det er denne tur i alt sin enkelthed. Besøg Miami, Orlando, Key West, Naples, Sarrasota, Fort Lauderdale og Tampa.
Fra Orlando finder I forlystelsesparkerne Sea World, Kennedy Space Center og ikke mindst DisneyWorld. Syd for Naples kører I gennem den helt unikke nationalpark The Everglades. Springer I om bord på en jetboat, kommer I hurtigt tæt på de store alligatorer.
I Florida skinner solen stort set året rundt - både på de kilometerlange strande og de verdensberømte attraktioner. Florida er den perfekte feriedestination, og de varme breddegrader er ekstra tillokkende, når det bliver koldt herhjemme. At opleve Florida i lejet bil er oplagt, så her følger vores forslag til en 10-dages kør-selv-ferie i The Sunshine State.
11 dage fra kr. 7.495Pris pr. person, når to voksne og to børn (0-12 år) rejser sammen.
Sådan kan rejsen forløbe
Dag 1: Billund/København - MiamiAfrejse fra København og ankomst til Miami.
Bilen afhentes i lufthavnen, og I kan køre til hotellet, hvor I skal bo de næste to nætter. Brug evt. resten af dagen til at besøge en af de mange bistroer eller caféer, som ligger side om side på Ocean Drive på SoBe - South Beach. En aftentur ved South Beach kan også varmt anbefales. Eller tag til Bayside Market Place. Her finder I et væld af butikker, bådudflugter samt en lang række andre interessante aktiviteter.
Overnatning på Atlantic Beach Hotel, Miami.
Kort over ruten - klik evt. på kortet, det er aktivt.
Dag 2: Miami
Smag på Miami på de hundredvis af restauranter, som byder på alt fra det internationale køkken. Miami er lys og farverig, fyldt med kulturelle kontraster og stor multietnisk indflydelse. Byen er kendt som Amerikas "Internationale By" og byder sine gæster velkommen med den smukke art déco-arkitektur ved Atlanterhavskysten.
Oplev stemningen i Coral Gables, der er et af byens mest særprægede og stemningfyldte kvarterer, eller nyd den italienske renæssancestemning i Viscaya. Shopping er selvfølgelig en del af Miami, hvor mærkevare- og specialbutikker ligger side om side. Besøg Parrot Jungle eller tag en tur til Metro Zoo. Begge steder har et rigt tropisk dyreliv.
Overnatning på Atlantic Beach Hotel, Miami.
Dag 3: Miami - Key West (300 km)
Via The Overseas Highway og de mange broer kommer I til Key West, der er USA's sydligste punkt. Byen ligger tættere på Havanna på Cuba end Miami, og atmosfæren er meget anderledes end i det øvrige USA. Livsstilen og atmofæren er næsten mere vestindisk end amerikansk.
Det er dyrt at parkere i Key West, så benyt i stedet "Bone Island Shuttle", som er en både billig og bekvem måde at komme fra hotellet til centrum på. Byen er en turistmagnet, men der er noget ved Key West, der betyder, at det ikke gør så meget. Kommer man lidt væk fra hovedgaden Duval Street og bevæger sig ind i f.eks. Bahama Village, er det som at komme til en helt anden verden.
Overnatning på Days Inn at Key West.
Dag 4: Key West (0 km)
Key West har altid tiltrukket mange kunstnere og forfattere. Ernest Hemingway boede her i en lang periode, og hans hus er i dag museum. Skråt over for Hemingways hus ligger byens fyrtårn fra 1848. Fra toppen er der en smuk udsigt over byen og havet. The Little White House, der var præsident Trumans feriebolig, er også et besøg værd.
Sidst på eftermiddagen begynder gademusikanter, artister og gøglere at gøre sig klar på Mallory Square. Det hele kulminerer, når solen sænker sig i horisonten - og slut så dagen af på Hemingways favoritbar, Sloppy Joe's.
Overnatning på Days Inn at Key West.
Dag 5: Key West - Fort Myers (500 km)
Turen går via de mange broer og små øer tilbage til fastlandet og videre til vildmarksområdet The Everglades, der er det største tilbageværende urørte subtropiske område i USA. Her findes et rigt dyreliv og utallige fuglearter, og det er det eneste sted på jorden, hvor krokodiller og alligatorer lever side om side. Husk at afsætte tid til et besøg i Everglades National Park, f.eks. ved Shark Valley hvor man kan leje cykler eller tage med på en guidet tur. I den del af Everglades, som ikke er nationalpark, kan man opleve sumpområdet i airboat.
Overnatning på Country Inn & Suites Sanibel.
Dag 6: Fort Myers - Orlando (400 km)
Fra Fort Myers går turen nordpå langs Floridas vestkyst til det smukke Sarasota. Herfra går turen til Tampa, hvor Busch Gardens byder på safarieventyr og nogle af de mest fantastiske rutsjebaner. I Tampa findes desuden en spændende cubansk bydel, Ybor. Orlando er en af verdens mest besøgte byer pga. det store udbud af underholdning og attraktioner, f.eks. Walt Disney World. Vi har afsat tre dage til at nyde Orlandos magi - ikke én dag for meget.
Overnatning på Continental Plaza Hotel, Orlando.
Svøm med delfiner i Orlando
Dag 7: Orlando
I Walt Disney World Epcot kan man få et kig ind i fremtiden, og de mange udstillinger er inspirerende for børn og barnlige sjæle. Besøg "Tomorrowland" hvor alverdens nyskabelser bliver virkelighed og underholder hele familien. The World Showcase giver et glimt af alverdens forskellige kulturer.
I Disneys Animal Kingdom kommer man med på en afrikansk safari og ser elefanter, løver, zebraer og giraffer. Man kan endda tage millioner af år tilbage i tiden og redde dinosaurer fra udryddelse. Uanset om det er fantasi eller virkelighed, er man garanteret en eventyrlig dag.
I Walt Disney World Magic Kingdom møder du Mickey Mouse og hans venner, hvor Walt Disneys fantasiverden bliver virkelighed gennem de mange attraktioner for både børn og voksne.
Overnatning på Continental Plaza Hotel, Orlando.

Dag 8: Orlando
I Sea World er havets beboere stjernerne. Sea World er det største akvarium på østkysten og formår at informere og underholde sine gæster fra hele verden om havets indbyggere. Her findes i hundredvis af dyrearter fra enorme spækhuggere til finurlige søkøer. Mød også pingviner og se den fantastiske undervandsverden "Terrors of the Deep", hvor man går gennem en tunnel af plexiglas, og hvor det er hajerne, der kigger ned på dig!
I Universal Studios bliver du en del af filmverdenen. Man kan opleve scener fra filmene "Men in Black" og "Alien Attack". Man kan stå ansigt til ansigt med tornadoen fra "Twister" eller flyve til ET's planet på en "luftcykel". Der findes ingen grænser for, hvad du kan opleve i Universal Studios.
I Universal Studios Islands of Adventure møder du en summende basar, og starter din rejse til fem spændende "Islands": Marvel Super - Hero Island - Jurassic Park - The Lost Continent - Suess Landing and the Toon Lagoon.
Overnatning på Continental Plaza Hotel, Orlando.

Dag 9: Orlando - Fort Lauderdale (400 km)
Kennedy Space Center udvikler det amerikanske rumprogram og er hovedsæde for NASA. Når vi på tv ser amerikanske rumfærger blive opsendt, er det her fra Kennedy Space Center, det sker. Tag en rundtur og få et glimt af fremtidens rumrejser i International Space Station Exhibit. IMAX præsentationen er bestemt også et besøg værd, og det er næsten som at være "derude" selv. The Rocket Garden viser en udstilling af gamle raketter og månelandingsfartøjer - spændende for store og små.
Fortsæt til Fort Lauderdale. Nyd stranden eller tag på sightseeing og få svar på, hvorfor Fort Lauderdale kaldes for Amerikas Venedig.
Overnatning på Ocean Sky Resort i Fort Lauderdale.

Dag 10: Fort Lauderdale - Miami (50 km)
Afgang fra Fort Lauderdale og kør sydpå til Miami Airport. Her afleverer I bilen, og turen går hjemover igen.
Dag 11: Ankomst til Danmark
____________________________________________________________
Miami Vice turen kan også købes uden den oversøiske flyrejse. Kontakt os for pris på land-arrangement.
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen (i bilgruppe V-bil)
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| Fra kr. 7.495 | 26. februar - 2. juni 2010 |
| Fra kr. 8.750 | 3. juni - 15. august 2010 |
| Fra kr. 7.495 | 16. august - 15. december 2010 |
| |
| |
Pris pr. person, når to rejser sammen (i bilgruppe C-bil)
| Pris pr. person | Rejseperiode |
| Fra kr. 9.895 | 26. februar - 2. juni 2010 |
| Fra kr. 11.495 | 3. juni - 15. august 2010 |
| Fra kr. 9.895 | 16. august - 15. december 2010 |
| |
| |
Bilgruppe C
Chevrolet Malibu (4-dørs, automatgear) eller lignende. Plads til fem personer samt fire mellemstore kufferter.
Bilgruppe V
Chevrolet Uplander (4-dørs, automatgear) eller lignende minivan. Plads til syv personer samt seks mellemstore kufferter.
Prisen inkluderer
- Flyrejse: Billund/København - Miami tur/retur
- Flyskatter og lufthavnsafgifter
- Ti dages leje af AVIS-bil i valgte bilgruppe
- Fri km
- Ansvars- og kaskoforsikring
- Ekstra fører (over 25 år)
- Første tankfuld benzin
- GPS navigationssystem.
- "Explorer Kit" inkl. kørselsvejledning og informationsmateriale
- Ni overnatninger på gode hoteller
- Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Tillæg
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Bestil rejsen på tlf. 7012 5011 eller dk@myplanet.com
I kan også bruge MyPlanets rejseformular. Det er nemt.
I finder rejseformularen her.
Kontakt os også hvis du har bestemte ønsker til, hvad du vil opleve eller blot er blevet inspireret.
© MyPlanet
MyPlanet
Søren Frichs Vej 34 A
8230 Åbyhøj
Tlf.: 70 12 50 11
MyPlanet
Strandboulevarden 122, 2.
2100 København Ø
Tlf.: 70 12 50 11
dk@myplanet.com