Vægt & dimensioner
Der er stor forskel på hvor meget bagage de forskellige flyselskaber tillader de rejsende at medbringe. Det er derfor vigtigt, at du kontakter MyPlanet og hører om hvor meget bagage du må have med på rejsen til netop din destination.
Læs mere om de enkelte flyselskabers regler på
www.seatguru.comMærkning af bagageDu bedes udfylde de tilsendte kuffertmærker og hæfte disse på hvert stykke bagage. Skriv navn og bopælsadresse både udenpå og indeni bagagen. Fjern alle gamle bagagemærker. Det gør det lettere for dem, der sorterer bagagen i lufthavnene.
Lås ikke din bagage til USA
Bagagen må aldrig være låst på rejser til eller via USA, fordi den skal være tilgængelig for sikkerhedstjek af de amerikanske myndigheder. Sker der skader på bagagen ved sådanne tjek vil disse som udgangspunkt være dækket af Europæiske Rejseforsikring, ligesom evt. tyveri fra uaflåst bagage vil være dækket, såfremt den rejsende har en bagagedækning.
Særlig bagage
Hvis du medbringer særlig bagage (f.eks. golfudstyr, surfudstyr, fiskestænger, geværer osv.) som ikke falder ind under almindelig bagage er det vigtigt at MyPlanet får besked i god tid, da der findes specielle bagageregler for hvert luftfartsselskab.
Bortkommen bagageHvis din bagage forsvinder eller bliver beskadiget under rejsen, bedes dette indberettet til den pågældende lufthavns afdeling for bortkommen bagage, inden lufthavnen forlades.