Rejsen til USA skal fra den 12. januar 2009 godkendes på nettet
Danskerne skal fra januar 2009 til at udfylde formularer og svare på spørgsmål på nettet, hvis de vil til USA. Det er allerede muligt at søge om online-godkendelse fra den 1. august.
**
Fra den 12. januar 2009 er det ikke muligt at få adgang til USA, hvis man ikke er blevet godkendt på nettet først. **
Det såkaldte Electronic System for Travel Authorization skal forhindre terrorister og andre kriminelle i at komme til USA. Danskere skal senest 72 timer før afrejse til USA indtaste de nødvendige oplysninger. Men der kan være ventetid, derfor anbefaler konsul Marilynn Rowdybush danskerne at søge om elektronisk godkendelse til at besøge USA, så snart de har købt deres flybillet. Hvis de bliver godkendt, vil de få besked i løbet af nogle få sekunder. Et afslag kan gives, hvis de f.eks. tidligere har overskredet en opholdstilladelse. I sådan et tilfælde må der søges visum. Danskerne kan også få besked om, at deres ansøgning bliver behandlet og undersøges nærmere.
Linket til søge online-godkendelse er her https://esta.cbp.dhs.gov/ ** Navnet i passet skal svare overens med navnet i ordrebekræftelsen, da det er navnet på ordrebekræftelsen, der kommer til at stå i flybilletten. Det er passagerens fulde ansvar, at navnet på ordrebekræftelsen stemmer overens med navnet i passet. Passageren risikerer at blive nægtet indrejse til USA, såfremt navn i pas og flybillet ikke stemmer overens. Bemærk at MyPlanet, jf internationale aftaler, forbeholder sig ret til at forkorte eventuelle mellemnavne til blot at initialer på flybilletten. **
Husk MASKINLÆSBART pas
Alle danske statsborgere også børn og babyer skal have eget maskinlæsbart pas ved rejse til USA i op til 90 dage. Passet skal minimum være gyldigt i 6 måneder efter udrejsen fra USA.
Er du i besiddelse af et IKKE maskinlæsbart pas, skal du søge visum (ca. kr. 600).
Ved ophold i USA i op til 90 dage vil der ved ankomst til USA blive klipset en grøn slip ind i passet med oplysninger om kommende udrejsedato fra USA. Det er vigtigt at lade slippen blive i passet, idet den skal fjernes af myndighederne igen ved afrejse fra USA. Skal du opholde dig i USA i mere end 90 dage, skal du søge visum.
U.S. Customs and Border Protection (CBP), der er USAs told- og grænsekontrolmyndighed, skal i henhold til amerikansk lovgivning forsynes med visse rejse- og reservationsoplysninger (kaldet Passenger Name Record - (PNR) oplysninger) om alle passagerer på flyvninger mellem EU og USA. CBP er forpligtet til at anvende disse PNR-oplysninger med det formål at forebygge og bekæmpe terrorisme og anden alvorlig grænseoverskridende kriminalitet. PNR-oplysningerne kan omfatte oplysninger, som passagererne afgiver i forbindelse med reservationen, eller som luftfartsselskaber eller rejsebureauer er i besiddelse af. Oplysningerne opbevares i mindst tre år og seks måneder og kan udveksles med andre myndigheder. Man kan henvende sig til sit luftfartsselskab eller rejsebureau for yderligere information om disse bestemmelser, herunder foranstaltningerne til beskyttelse af personoplysninger.
Ved afgivelse af denne bestilling er kunden samtidig indforstået med, at al information, herunder de personlige data, som kunden har oplyst i forbindelse med bestillingen af sin rejse, vil blive overbragt til de amerikanske myndigheder og andre instanser med ansvar for luftfartsrelaterede sikkerhedsforanstaltninger."
De amerikanske myndigheder kan tvangsåbne mistænkelig bagage ved ind- og udrejse til og fra USA. Europæiske Rejseforsikring og Gouda Rejseforsikring anbefaler, at 1)rejsende IKKE låser deres bagage og 2)værdigenstande som smykker og elektronisk udstyr er i håndbagagen. Hvis man låser sin bagage og den bliver brudt op af de amerikanske myndigheder, dækker Europæiske Rejseforsikring eller Gouda Rejseforsikring ikke nødvendigvis skaden.
Læs mere på Den Amerikanske Ambassades hjemmeside: